Emnet koncentrerer sig om internettet. Det betyder ikke, at vi påstår, at man kan lave al sin slægtsforskning på nettet.
Det kan man slet ikke, men man kan bruge de oplysninger, der findes på nettet til at komme videre eller til at kvalificere
sit videre arbejde. Det vil vi give nogle eksempler på.
AO: Arkivalieronline er en primær kilde.
http://www.arkivalieronline.dk/
Kirkebøger og folketællinger.
På arkivalieronline er 9,2 mio. sider gjort tilgængelige gratis døgnet rundt. På hjemmesiden er der gode vejledninger
til søgning mm.
Data op til 1950 er ved at blive gjort tilgængelige.
Arkivalieronline har 120.000 registrerede brugere. Det er gratis at blive registreret. Gå ind på AO's hjemmeside og
følg vejledningen i: Ny bruger.
Eks: Kirkebøger – Viborg amt – Fjends herred – Lundø sogn: 1709-1737.
Åbnes: Opslagenes numre ses til venstre, andre muligheder i værktøjslinjen.
Opslag 1: En indholdsfortegnelse til de gamle kirkebøger er lavet i forbindelse med indscanningen.
Vi skal finde et dødsfald i 1735. I oversigten ses Lundøs indskrivninger side 100-118. Det må altså være hen mod slutningen
af disse sider. Vi er så heldige at kunne se sidetallene her, det kan man ikke altid.
Opslag 110: Ses 7. april 1735: Peder Bodsgaard (Baadsgaard) begravet.
Man har lov til at gemme en kopi af siden ved at klikke på Gem som.. Siden gemmes som et billede, som man så kan studere,
beskære, forstørre, printe ud. Må anvendes til private formål.
Det er ikke altid, det går så nemt som i eksemplet, det kan være en lang eftersøgning, nøjagtig som når man sidder på arkivet.
På samme måde findes folketællingerne: Man vælger Landsogn osv. indtil folketællingen viser sig, og så må man læse på siderne.
Der kan ikke søges. Prøv derfor DDD først.
DDD: Dansk Demografisk Database – en sekundær kilde – indtastninger.
http://ddd.dda.dk/kiplink1.htm
De indtastede folketællinger i KIP-projektet. Ikke alle årgange er med, men det er nemt at se, hvilke der er indtastet for det sogn,
man ønsker. Der er også mulighed for at søge efter udvandrede personer, dannebrogsmænd og personer der har fået dansk
statsborgerskab.
Fra forsiden kan man se, hvad der er indtastet i databasen, for her mangler en del.
Se Viborg-Fjends-Lundø: Her er afleveret meget. Kipnr er indtasteren.
Vi søger nu efter en fra familien Baadsgaard igen. Peder var jo død i 1735, men der kan være efterkommere.
Gå til Søgning efter personer – udfyld. Ikke altid en fordel at skrive meget.
Bodsgaard, Baadsgaard 1787 giver ingenting, for der er ikke indskrevet kaldenavne. En anden ting der driller i Lundø er, at
indtasteren meget omhyggeligt har skrevet –søn og ikke sen ved navnene. Søges på Baadsgaard i alle år får man 11 poster
og kan desuden se, hvornår man begynder at skrive kaldenavnene i FT.
Hvis man har et fornavn der er lidt usædvanligt, kan det prøves: Gravers giver lige præcis et resultat. Nu klikkes på Vis husstand.
Det er ret let at prøve sig frem i et lille sogn som Lundø.
En søgning på %%% i 1787 giver faktisk hele FT 1787 for Lundø, kan kun benyttes i et lille sogn. Den kan være værdifuld,
f.eks. ser man i Lundø nogle mærkelig forkortelser af navne som Chrest for Christen. Søgning på Christen giver altså ingenting.
Giver søgning problemer, og man ved at en person skal findes, må man over i de indscannede FT i AO.
Kender man ikke sognet, kan der søges i flere amter: Fra forsiden vælges: Søg i flere amter: En søgning på b%dsgaard i Aalborg,
Thisted og Viborg amter giver 313 resultater. Hvis det er rigeligt, kan man vælge et amt eller nogle år fra. Aalborg fvælges fra,
og man får 124 resultater, stadig mange, men mest irriterende er at Bredsgaard kommer med.
Nu skrives Baadsgaard helt ud. Så kommer der 73 resultater. Det må være muligt at kigge dem igennem, men ellers kan man
fravælge nogle år. Indskrænkes årene til 1787, 1801, 1834 kommer der 9 resultater.
De mange resultater er ikke altid en ulempe, nogle gange bliver man hjulpet på vej til ukendte grene af familien.
Almindelige navne som Christen Christensen giver selvfølgelig flere. Ved en søgning tilsvarende ovenfor får man 1252 resultater,
så der må man ind i sognene eller begrænse alder.
Folket i Midten – en sekundær kilde.
http://www.folketimidten.dk/
Slægtsforskning i Århus-området. Søgning er meget let.
FT, vielser, borgerbog.
KMS: Kort- og Matrikelstyrelsen
Vejledning til søgning i Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside
Kort- og Matrikelstyrelsens samling er helt uundværlig i slægtsforskningen. Der findes historiske og nye kort.
Kortene må benyttes til private slægtsoptegnelser. Originale matrikelkort kan også findes.
Det kan være lidt omstændeligt, men er umagen værd.
Matrikelkort
På Kort- og Matrikelstyrelsens forside:
I søgefeltet skriver du en adresse eller et ejerlav, f.eks. Velds.
Søgningen viser Velds, 8830 Tjele (Hvis der er flere postnumre, vælges det rigtige).
Klik nu på: Find stedet i historiske matrikelkort. –
Vælg: Vis i original 1 for at se det ældste matrikelkort.
Nu vises kortet, og du kan zoome ind og ud, og du kan gemme en kopi af kortet.
Mange af kortene er ældre udskiftningskort, der er rettet og brugt igen, og derfor kan der stå flere navne ved en matrikel.
Desuden er der ofte marknavne.
Navigation viser: Zoom ind, ud, osv. Klikker man på den yderste Vis hele kortet, kommer man tilbage til originalbilledet.
I værktøjslinjen kan man vælge at se ejerlav eller gemme en kopi. Ved kopi udfyldes evt. noter og der vælges et udsnit
eller hele kortet. Der gemmes en PDF-fil. Den må udskrives og gemmes i private optegnelser, men ikke lægges på
hjemmesider eller udgives i trykt form.
Historiske kort
På Kort- og Matrikelstyrelsens forside:
Markér, at du ønsker at arbejde med historiske kort.
Skriv et vejnavn, f.eks. Hammershøjvej.
Der kommer flere muligheder: Vælg Nørbæk.
Nu kommer kortene: Ved at placere pilen på stregen mellem de 2 kort og trække den frem og tilbage, kan du se, at
f.eks. Hammershøjvej 16 ikke eksisterede i 1842-99. Da viser kortet kun en vej gennem heden.
Pilene i kortets kanter giver mulighed for at bevæge sig videre. På den måde kan man følge markskel, vandløb, veje m.m.
Hvis du vil udskrive: Klik på printeren lige over kortet. Nu åbnes et nyt vindue, og du svarer OK. (Hvis ikke du har Acrobat Reader
installeret, skal det gøres, det er gratis).
Klik på printeren. Der udskrives 2 kort.
Du kan også vælge at gemme en kopi af filen ved at klikke på disketten.
Som værktøjslinjen antyder, er der flere andre muligheder for at arbejde med kortene.
OIS: Den Offentlige Informationsserver, OIS, er en statslig database der samler en række oplysninger vedrørende ejendomme
i Danmark.
https://www.ois.dk/
På OIS-forsiden vælges:
Avanceret søgning - Nu vises et vindue med flere søgemuligheder.
Det vil være mest oplagt at søge efter Postnummer og bynavn eller Matrikelnr.
Hvis Postnummer og bynavn benyttes: Man indtaster postadressen. Nu kommer et vindue med oplysninger om matriklen:
Nummer, ejere, om det er beboelse eller erhverv. Desuden kan man se, hvor mange bygninger der er, og hvornår de er
opført.
Ved at vælge i menuen til venstre, kan man få flere oplysninger, blandt andet ejendomsværdien, grundens størrelse, om
der verserer miljøsager osv. Der er også mulighed for at se kort: Skærmkort eller topografisk kort. Her ser man
bygningernes placering på kortet.
Kortet kan udskrives og gemmes: Hvis man ønsker at gemme kortet: Højreklik på kortet, vælg Gem billede som..
Søgning via matrikelnummer: 21a Asferg. Hvis man kender matrikelnummeret og ejerlavet, kan man udfylde den
anden rubrik. Husk at rydde eventuelle indtastninger ovenfor.
Du kan også bare nøjes med at skrive ejerlavet. I så fald kommer der en række muligheder at vælge mellem.
Når den rigtige matrikel er fundet, foregår resten af søgningen som ovenfor.
Hvis det gælder din egen matrikel, har du mulighed for at få en kode, så du kan se alle de oplysninger, der er i registeret
om grunden og ejendommen.
Hvis du arbejder meget længe på OIS, bliver du låst ude et stykke tid. Man får en oplysning om, at tiden er brugt for
denne gang.
Næste dag kan man komme ind igen.
Matrikelregisteret opdateres ikke i øjeblikket, så nuværende ejere kan muligvis være ukorrekte.
Kort og luftfoto:
Kort og luftfoto:
Kort- og Matrikelstyrelsen www.kms.dk kræver en konkret adresse. Prøv den lokale kirke.
Google giver Hadsund Kirke - Kirkegade 8, 9560 Hadsund
KMS: Kirkegade 8, 9560 Hadsund, fokus på det nordlige brohoved. Funktioner.
Arealinformation http://kort.arealinfo.dk/ overordnet.
Ingen kendt adresse? Prøv Google, Fund og Fortidsminder, findvej og se adressen.
Den kan bruges i De Gule Sider, KMS og Arealinformation.
Google: Neergaard Vive – Vivebrogaard (Wikipedia), Hindsted Herred.
Fund og Fortidsminder http://www.dkconline.dk/ : Hadsund, funktioner. Vivebrogaard.
Findvej www.findvej.dk: Hadsund, funktioner. Kirkegade 8, Hadsund. Åbn også Word.
Klik Link til denne adresse. Bemærk adresselinjen nu. Venstreklik, blå URL, højreklik, kopier, tast mellemrum eller Enter.
Word: 1) Bor – webadressen indkopieres (Markør efter Bor, højreklik, klik Sæt ind, tast Enter).
Bor http://www.findvej.dk/Kirkegade8,9560
Kan ved lidt tastearbejde ændres til Bor Kirkegade 8, 9560 Hadsund.
2) Bor her – ordet her gøres til hyperlink til adressen. (Marker her, klik hyperlink-ikonet i Word eller højreklik og klik hyperlink-ikonet,
skift til findvejsiden, skift til Word, klik OK.) Bor her.
Klik Hybrid. Zoom ind til næstøverste trin. Klik Link til punkt på kort, Klik i boblen på Find nærmeste adresser. Klik på Luk-krydset i boblen.
Se et par adresser. (Vælges Link til denne adresse skiftes skærmbilledet til det fra før og metoden fra før kan gentages.)
Klik igen Link til punkt på kort, venstreklik på pilen og hold venstretasten nede, træk pilen til en grav nordligst i kirkegården og slip.
Klik igen og træk den helt på plads. Klik Link til dette punkt.
Word: 3) denne grav http://www.findvej.dk/56.72025,10.118?zoom=18&maptype=3
4) ligger her. Akkurat samme metode som før.
Test at Bor her virker. Hold Crtl. Nede, klik på her.
Man kan finde et helt andet sted og enten linke til en adresse eller Se nærmeste adresser og bruge Link til punkt på kort.
Gælder dog ikke til søs og i udlandet! Her kan man godt trække pilen et sted hen, men der er ingen mulighed for at bruge Link til dette punkt.
Jo, hvis man gør som angivet i dette eksempel.
5) I findvej-søgefeltet Adresse skrives Bramslev Bakker 5 (Ingen grund til at skrive noget i Postnr/By, når vejnavnet er så specielt.)
Skærmbilledet skal være Hybrid og zoomniveau skal være trin 5 på skalaen i øverste venstre hjørne. (Klik på knappen og på trinnet)
Klik Link til punkt på kort og Link til dette punkt. Igen Link til punkt på kort og træk pilen ned til anløbsbroen sydøst for adressen.
Gør ophold et par steder og se boblen med Link til dette punkt. Den forsvinder ude på spidsen af anløbsbroen! Link til båden lige sydøst
for anløbsbroen sådan:
Dobbeltklik mellem båden og kysten for at zoome ind og få båden nær centrum. Klik Link til punkt på kort - og det var lidt for højt.
Venstreklik under båden og hold tasten nede. Træk hele skærmbilledet en smule op. Klik Link til punkt på kort – og igen var det en forbier.
Træk skærmbilledet endnu længere op og klik igen Link til punkt på kort. Træk igen og prøv igen til pilen sidder præcist.
Klik så Link til dette punkt.
Du kan evt. ændre zoomniveau og igen klikke Link til dette punkt. Derpå kan du linke til resultatet ved at følge anvisningen i pkt. 2).
Gadevisning i www.findvej.dk : Søg adressen Hobrovej 202, 9560 Hadsund. (Kun bynavn eller postnummer behøves.) Vælg Hybrid.
Klik i boblen på Gadevisning. Klik på venstrepilen ved hustaget. Prøv dig frem. Klik Link til gadevisning og link evt. til resultatet ved at følge
anvisningen i pkt. 2).
Klik på tilbage-pilen. Klik Hybrid. Træk skærmbilledet op og find Vivebrogaard for enden af Vivebrogaardvej. Klik Link til punkt på kort,
sæt pilen i gården og klik Link til dette punkt.
Klik så Link til punkt på kort og Find nærmeste adresser. Vivebrogaardvej 80, 9560 Hadsund. Denne adresse kan nu bruges i KMS
og Arealinformation!
Google Maps http://maps.google.dk/ –
Eksempel ses på siden www.linksbuketten.dk/mapeks.htm - kan udskrives. Gentages ikke, men metoderne er nyttige.
Se Vive. Kan udbygges med mange personer, hvor ikoners farve kan give overblik.
En pil med prik kan være en af forældrene til en stribe børn vist uden prik i samme farve.
Veje kan vises. Lige linjer kan vise flytninger. Forme viser ejendomsstørrelse. Tænk kreativt! Der er flere funktioner end her nævnt!
Family Search:
Vejledning i Family Search – Mormonernes store database.
Det er absolut en sekundær kilde, alt skal kontrolleres.
Der er 2 muligheder: Almindelig og Avanceret.
De beskrives begge her. Det er lidt en smagssag, hvilken man foretrækker. Den avancerede kunne godt tænkes at være
den enkleste.
Den almindelige søgefunktion:
Advanced søgning:
En grov søgning kun på efternavn og land:
Navnet Baadsgaard giver 124 resultater. De er ordnet efter hvilken kilde de kommer fra. Hvis navnet udvides til at omfatte
fornavnene Jens Pedersen, er der 27 resultater, og det er overkommeligt at se dem efter.
Resultater med Jens alene kommer også, så den rigtige Jens Pedersen Baadsgaard er der kun én mulighed for.
Klikker man på hans navn, kommer der en række oplysninger om hans fødsel/dåb og begravelse og hans forældres navne.
Desuden kan man klikke på Pedigree og få en anetavle og på Family for at se hans forældre og søskende.
Man kan klikke på forældrenes navne og gå videre med søgningen.
Nu har jeg en fornemmelse af, at der var nogle der udvandrede til USA, så vi prøver lige Baadsgaard, USA. 93 resultater,
men det er rimeligt let at se efter danskklingende navne.
Hvis vi nu ved, han hed Niels: Så kommer der 4 poster, der alle handler om den samme Niels Nielsen Baadsgaard fra Fur.
Her har man mulighed for at skrive forældres navne, så man kan afgrænse søgningen.
Man skal stadig skrive efternavn som minimum.
Har man f.eks. en ane der hedder Kirsten Pedersdatter, er det nødvendigt at afgrænse.
Nu skriver vi det, vi ved: Hendes navn, faderen: Peder Christensen og ægtefællen: Christen Jensen
Vi vælger vielsesdato: Marriage og Denmark.
Der kommer 51 resultater, men hun står allerforrest. Vi får vielsesdato, sogn og hendes fødselsdato (dåb).
Det er nu let at kontrollere i KB på AO, om det er den rigtige.
Listen giver også indtryk af de fejlsøgninger der kan ske, f.eks. kaldes nogle piger Kirsten Pedersdr.
Kan man ikke finde "sin" Kirsten i første omgang, må man altså i gang med andre muligheder for stavning.
Kirsten kan også være stavet Kjesten, det giver flere muligheder for at overse den, man leder efter.
Det er nødvendigt at bruge fantasien.
Fejl og mangler:
Man skal regne med mange fejl og mangler i Family Search.
Søskendeflokke er ufuldstændige, tid og sted for begivenheder kan være forkerte og meget andet kan være forkert.
Alligevel kan databasen være et godt redskab til at finde et spor at forfølge, og man skal så selv dokumentere oplysningerne.
Anne Margrethe Krogh-Thomsen har skrevet en glimrende vejledning til Family Search. Se den her: Vejledning
Adressen kan varmt anbefales til dem, der ønsker mere information end den korte vejledning, der findes ovenfor.
Forskellige udvandrerdatabaser:
Ellis Island
Vejledning til Ellis Island
Databasen indeholder navne på alle passagerer der kom til New Yorks havn 1892-1924.
Søgning efter passagerer: Klik her
Skriv f.eks. efternavnet, især hvis det er lidt ualmindeligt.
Øverst til venstre i værktøjslinjen i Passenger Search fremkommer en undermenu.
Vælg f.eks. Advanced Search. Her er det muligt at udelade bogstaver i navnet og indkredse personen med datering m.v.
Skriv de informationer, der er sikre. Prøv evt. flere gange, stavning kan være meget afvigende.
Eller vælg Search by Ship, hvis du kender skibets navn.
Et af skibene fra Danmark hed "Norge". Hvis man finder det, ses de årstal, hvor skibet er ankommet og hvor fra.
Man tilmelder sig for at få flere oplysninger, - det er gratis, man afleverer sinmail-adresse, men der kommer ikke uønskede mails
fra dem af den grund.
Derimod skal man betale, hvis man ønsker tilsendt en "Passenger Record" eller den side i protokollen hvor passageren er skrevet.
Man kan bestille direkte fra hjemmesiden.
Hvis du finder en person og gerne vil have certifikatet:
Åbn certifikatet på skærmen, tryk tasterne Crtl+Alt+PrintScreen på én gang.
Kopier det ind i et billedbehandlingsprogram ved at taste Crtl+V på én gang. Rediger og beskær.
Sædvanlige regler: Må benyttes til privat brug, ikke hjemmeside eller udgivelse.
Steve Morse har lavet en vejledning i brugen af Ellis Island. http://www.stevemorse.org/
Han var foregangsmand på EDB-området og interesserede sig for slægtsforskning og udnyttede sin viden og ekspertise til hjælp
for sig selv
– men også for andre. For den energiske bruger, er der guldkorn at hente.
Det Danske Udvandrerarkiv:
Man kan søge i databasen med det materiale, der er digitaliseret nu. Mod betaling kan man få foretaget søgning i det øvrige fra
1909 til 1939.
Læs evt. informationen før søgning, ellers gå til databaser og udfyld efternavn og evt. mere, men efternavnet alene går også,
og man kan søge på sognet alene.
På den måde kan det således konstateres, at 14 mennesker udvandrede fra landsbyen Asferg ved Randers i perioden 1888-1906.
Udvandrerliste fra Vejle.
Udvandring via Hamborg:
Mange danskere udvandrede til Amerika fra andre havne end København. Blandt andet blev Hamborg og Bremen benyttet meget.
Nedenfor ses nogle links, der kan lette arbejdet i jagten på de slægtninge, der rejste den vej. Udvandring via Hamborg
I denne del af Ancestry.com kan du søge efter danskere, der udvandrede til USA via Hamborg i perioden 1850-1934.
Det er gratis at se, vil man mere skal der betales.
En tysk hjemmmeside vedrørende udvandring via Hamborg - med søgemulighed.
Castle Garden
Artikel om dansk udvandring på hjemmesiden "Alt om Historie".
Tværgående søgning: Steve Morse har lavet denne mulighed for at søge på tværs af de store søgemaskiner, - en virkelig god
mulighed ved søgning af udvandrere.
Rootsweb
Rootsweb er måske den søgning man prøver, når man har været igennem de andre store baser, vi har vist. Den er absolut en
sekundær kilde.
Rootsweb er en meget stor amerikansk gratis-hjemmeside for slægtsforskning.
Rootsweb er baseret på frivillige bidrag af GEDCOM-filer.
Der er mange danskere i databasen, så det kan godt betale sig at søge efter slægtninge. Men det er (som altid) nødvendigt
at kontrollere oplysningerne, som alle er afskrevne efter kilder. Desuden er der mange familier, hvor ikke alle børn er medtaget,
hvilket kan forstyrre billedet noget. Til gengæld kan siden have sin berettigelse, ved at man finder nogle spor, som man så kan
forfølge og efterse.
Siden indeholder et mylder af tilbud og muligheder. Her er kun valgt noget om søgningen efter personer.
Der er data i skemaform og oversigter i linjeform af aner og efterkommere. Det er muligt at se, hvor oplysningen stammer fra,
og GEDCOM-filer kan downloades.
Der er flere indgange:
Hovedsiden: www.rootsweb.com
Worldconnect, som er indsendte GEDCOM-filer (mere end 480 millioner navne!):
Den direkte adgang til alfabetisk navneliste.
Søg bogstav, derefter navn.
Eksempel på fund:
· ID: I101680865
· Name: Christian William CHRISTOFFERSEN
· Given Name: Christian William
· Surname: Christoffersen
· Sex: M
· Birth: 30 Jan 1878 in Assens, Randers, Denmark
· Death: 23 Aug 1901 in Silkeborg, , Denmark
· Burial: 26 Sep 1901 Richmond, Cache, UT
· Ancestral File #: 55T5-LV
· Change Date: 26 Jul 2002 at 12:08
Father:John Christian CHRISTOFFERSEN b: 2 Sep 1853 in Norretornby, Hjorring, Denmark
c: 11 Sep 1853 in Tornby, Hjorring, Denmark
Mother:Metha Marie MADSEN b: 26 Apr 1853 in Mariager, Rnds, Den c: 11 Jun 1854
Der er af en eller anden grund ikke så mange personer fra egnene nord for Vejle amt.
Søgningen foregår i princippet ganske enkelt. Man skriver navne i søgefelterne.
Surname= efternavn Given name= fornavn(e)
Det er kun nødvendigt at skrive navn i et af felterne, men resultaterne kan godt blive noget overvældende.
Det er også lidt forvirrende, at en person kan forekomme flere gange, hvis flere har sendt vedkommendes navn ind.
Rootsweb giver mange andre tilbud og er blandt andet også sammenkoblet med www.ancestry.com der er en betalingsdatabase.
Det er muligt at søge i databasen, man får blot ikke alle oplysningerne.
Der er mange andre tilbud, f.eks. programmer og det er måske det mest irriterende ved siden, at der er så meget forstyrrende
fyld.
Find tilbage:
Ligegyldigt hvor på siderne man befinder sig, kommer man hurtigt tilbage til hovedsiden ved øverst i værktøjslinjen at klikke på
Home eller Searches.
Daisy er Dansk Arkivalieinformationssystem under Statens Arkiver Her kan søges efter private og offentlige
arkivalier, og man får at vide, hvor de findes. Derefter kan man selv i mange tilfælde bestille materialet til det nærmeste arkiv,
eller man kan opsøge det pågældende arkiv for at se materialet.
På hjemmesiden er der god vejledning i søgning og bestilling.
I det seneste nummer af DIS-Danmarks blad: Slægt og Data 1/2010 er der en meget grundig og informativ introduktion
til DAISY med udførlig anvisning til søgning og bestilling. Artiklen kan ikke ses på nettet.
Søgning i DAISY:
Eksempel 1: Søg f.eks. på "erindringsmedalje" i rubrikken Arkivserie. Nu får man vist henvisning til alle de 120000 ansøgninger
efter krigene i 1848-50 og 1864. Ansøgningerne er på Rigsarkivet opstillet til selvbetjening og kan ikke reserveres.
Eksempel 2: Søg på et personnavn, et gods, et herred sogn eller lignende.
En søgning på "Fjends herred" i feltet Arkivskaber, giver 11 poster, men hver enkelt post rummer mange materialer.
Vælges "Fjends-Nørlyng Herred 1688-1919", kommer en oversigt over en lang række arkivalier.
Vælges nu "Akter i offentlige justits- og politisager 1813-1895" får man at vide, at der er 34 enheder.
Klik på vis/bestil, nu får man vist de 34 enheder og kan vælge det ønskede og Gå til bestilling.
Herefter vises skemaet, der skal udfyldes.
DANPA er Danmarks Nationale Privatarkivdatabase.
Her kan du søge registreringer
over privatarkiver, som opbevares i lokalarkiverne, Statens Arkiver, Det Kongelige Bibliotek samt forskellige specialsamlinger
som f. eks. Det Danske Udvandrerarkiv, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Dansk Folkemindesamling mv.
Her kan man også finde f.eks. skudsmålsbøger afleveret til landsarkiverne.
Eksempel 1: Skriv skudsmålsbog i fritekst-feltet, og der kommer 4685 resultater. Det er for mange.
I menuen til venstre vælges Søgeside. Nu kommer der flere søgefelter, og der er en vejledning i, hvordan man kan søge.
Skriv igen skudsmålsbog i fritekst-feltet. Marker derefter Amt og skriv Viborg. Vælg årene 1850-1899.
Denne søgning giver 36 resultater, ofte vil man endda kunne begrænse årene endnu mere.
Når man klikker på navnet, får man en oversigt over det materiale, der er afleveret. Ofte er der meget mere, da det jo er
private arkiver. Vælg f.eks.: Jørgen Andersen, Ryttergården far: Anders Andersen farfar: Jørgen Andersen.
I dette arkiv ligger foruden far og søns skudsmålsbøger og soldaterbøger: Erindringer, mindeord, gravskrift, hæfter m.m.
- En sand guldgrube for en slægtsforsker. Materialet befinder sig i "Æ Fjandboarkiv"
Eksempel 2: En søgning på Christen i fritekstfelt, Viborg amt 1700-1850 giver 17 registreringer.
Vælges Thise Østergaard med Gravers Christensen og Bodil Olesens arkiv, finder man blandt mange andre ting:
Skudsmålsbog, skøder, attester, aftægtskontrakt, slægtsnotater, Gravers' medalje for deltagelse i 3-årskrigen,
samt en prangerpung i læder - i alt 12 forskellige effekter.
Materialet findes på Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv.
MUSSAM
Museernes Samlinger er det centrale register over genstande og andet kulturhistorisk dokumentationsmateriale i statslige
og statsanerkendte, danske museer.
Registreringen er endnu ikke fuldført.
Der kan søges i de enkelte museers samlinger, eller på genstande i alle samlinger.
Det tager lidt tid at lære systematikken i søgningen, men det er noget man selv kan eksperimentere med.
Eksempel 1:
Hvis man søger på ordet Fotos og vælger perioden 1850-1899, får man 124 resultater. Man kan begrænse med at vælge steder.
For at vise, hvordan beskrivelsen kan være, vises et af de 124 fotos her:
Eksempel 2:
En søgning på skudsmålsbog giver 895 resultater.
I nogle tilfælde står det anført, hvem der har haft skudsmålsbogen. Igen kan man begrænse sig til bestemte museer i landet.
I den avancerede søgning efter genstande søges på skudsmålsbog og der markeres f.eks. Resen og Hørup sogne i Viborg Amt.
Husk at fjerne markeringen i Vis kun genstande med foto.
Der kommer 5 resultater. F.eks. ses dette, der viser, at man kan være heldig at få flere oplysninger om bogens ejer.
Afrunding - henvisninger til lidt ekstra materiale
som I selv kan udforske nærmere.
Der er mange andre steder på nettet, hvor man kan være heldig at finde guldkorn til sin slægtsforskning.
DIS-Danmark er hovedforeningen i DK for databaseret slægtsforskning.
Alle kan gå ind på hjemmesiden og læse i de forskellige spørgefora der er. Der er også DIS-træf.
Hensigten med DIS-træf er ikke at være en kilde til at finde dine aner, men derimod en tjeneste til at finde
andre slægtsforskere som forsker i de samme slægter som dig.
Derudover er DIS-træf i bedste fald en sekundær kilde der skal kontrolleres. Kun medlemmer som selv deltager
med egne bidrag får fuld adgang til data på internettet.
Som DIS-Danmark medlem får du oplyst medlemsnummer og navn på det medlem, der har indsendt oplysningerne.
For at se disse oplysninger skal du logge dig på med brugernavn og adgangskode.
Brejls skifte- og fæsteuddrag:
http://www.brejl.dk/
Erik Brejl har lavet et enestående arbejde med at indtaste skifte- og fæsteuddrag.
Der kan ganske let søges fra forsiden af hans hjemmeside. Derefter finder man frem til de uddrag, der kan være tale om,
og det er nu nemt at finde frem til de omtalte arkivalier f.eks. på landsarkivet i Viborg og der læse hele teksten.
Disse uddrag er en virkelig stor hjælp, da teksterne ofte er vanskelige at læse.
Der kan søges på forskellige måder. Benyt den fine vejledning på hjemmesiden.
Nygaards sedler:
http://nygaards-sedler.dk/news.php Nygaards sedler er færdigindscannede og indtastede.
Erindringsmedaljer:
Udvandrerarkivets kopier af ansøgninger om at få tildelt erindringsmedaljen (1876)
i forbindelse med deltagelse i 1848-50 og 1864-krigene
Den første kursusaften spurgte en deltager efter en fortegnelse.
På Ålborg Stadsarkiv findes en stor samling kopier af ansøgninger om erindringsmedaljen.
(Ansøgningerne blev indsendt 1876 til Christiansborg).
Man kan bede personalet om at finde de mange bind og derefter få lov at bladre dem igennem.
Veteraner som havde deltaget i en af krigene eller dem begge,
kunne i 1876 indsende ansøgning om at få tildelt en erindringsmedalje.
46.000 modtog medaljen for deltagelse i 1848-50.
Til medaljen for 1864 var der ca. 58.000, og til deltagere af begge krige var
der ca. 3.000.
Forsvarets Arkiver i Rigsarkivet har de næsten 120000 ansøgninger der blev indsendt.
Af ansøgningen fremgår oplysninger om Navn, fødselsdag, hvilke år personen deltog i krigen,
regiment/skib, kompagni/eskadron/batteri, militært nummer, tjenstetid, rang, eventuelle sår,
eventuelle lazaretophold, fangenskab, eventuel pension, stilling, bopæl samt adresse.
Modtagere af medaljen fra forskellige sogne i Jylland. Veteraner
Hjemmeside om en slægtning der deltog i krigen 1864
Gravsten Dansk Kirkegårdsindex Find en grav
En række ildsjæle har sørget for at fotografere gravsten på mange af Danmarks kirkegårde.
I Viborg amt kan man direkte se fotos af stenene, mens man andre steder skal sende en mail for at få billedet.
Der er gode søgemuligheder i databaserne.
Slægtsforskning i Norge, Sverige og Tyskland kan godt give nogle problemer,
men her er også hjælp at hente på internettet. Her ses nogle eksempler:
Norge: DIS-Norge Det norske "Statens Arkiver"
Sverige: Det svenske rigsarkiv Arkivet udbygges hele tiden.
Et årsabonnement koster 1000 kr, mens 3 timers forskning koster 50 kr.
Kirkebøger: Fødsels-, vielses- og dødsbøger for Skåne, Halland og Blekinge. Ikke alle er med endnu.
Over Øresund: Landsarkivet Søgeside
Et praktisk værktøj:
Kopiér tekst og billeder fra PDF
Det kan gøres uden brug af ADOBE ACROBAT, som er et betalingsprogram.
1. Kopiere hele teksten:
Åbn PDF-filen i Acrobat Reader.
Vælg Rediger (eller marker teksten med markeringsværktøj og højreklik)
Vælg Kopier til udklipsholder
Herefter kan du sætte hele dokumentet ind i f.eks. Word.
Det gør du ved at åbne et dokument i Word, højreklikke og vælge Sæt ind.
2. Kopiere dele af teksten:
Åbn PDF-filen i Acrobat Reader.
Vælg Værktøjer – Standard – Marker tekst.
Du markerer nu den del af teksten, du ønsker at kopiere.
Vælg herefter Rediger – Kopier.
Herefter kan du sætte teksten ind i f.eks. Word. Det gør du ved at åbne et dokument i Word, højreklikke og vælge Sæt ind.
3. Kopiere billeder.
Åbn PDF-filen i Acrobat Reader.
Vælg Værktøjer – Standard – Marker billede.
Klik herefter på det billede, du ønsker at kopiere.
Vælg Rediger – Kopier.
Herefter går du ind i dit tekstprogram, f.eks. Word og højreklikker og vælger Sæt ind.
I Acrobat Reader må man kopiere et billede ad gangen.
Har man derimod Adobe Acrobat kan man eksportere alle billeder på én gang.
Søg på en side uden søgefelt:
Mange hjemmesider rummer tekster, som kan være nyttige at gennemsøge hurtigt. Når siden er åben, klik på Rediger, Søg.
I rammen der fremkommer, skrives et eller flere søgeord der skal findes i teksten.
Klik på Find næste. På den måde kan et dokument hurtigt undersøges. Virker i Word og på de fleste tekstsider på nettet.
Andre hjemmesider med slægtsforskning, indtastninger, links og beretninger:
Kolding Bibliotek har en virkelig fin samling af linkstil slægtsforskere.
Danske modstandsfolk
Register til Danmarks Adels Årbog 1884-2002
Min jyske slægt - personer er en underside til Min jyske slægt. Der er mange skifteuddrag fra Nord- og Vestjylland
Mange lokale slægter, en slægtsside med register
Privat slægthjemmeside med mange skifteuddrag
Privat hjemmeside med anetavle, navneregister, tekst og billeder.
Privat hjemmeside
En slægtsforskers arbejde. Der er også afskrifter af skøder, fæstebreve mm.
Privat hjemmeside med 2379 personer registreret.
Lokal- og slægtshistoriefra Vardesyssel
En stor linksamlingfor slægtsforskere
Denne hjemmeside rummer mere end 18000 navne, register og anetavler
Huguenotterne
Navneindeks til: Danske gårde III. Samling, I. bind Århus, Vejle, Ringkøbing og Ribe amter. Udarbejdet af J. C. B. la Cour.
Udgivet 1915.
Virgo-Fyn med mange indtastede kilder.
God arbejdslyst!
Karen Straarup Anders Straarup
webmaster@viborgslaegt.dk straarup@linksbuketten.dk
Tilbage til forsiden
Slægtshistorisk forening for Viborg og Omegn