Om risiko for skibsforlis under overfarten til Amerika

I bogen om Elk Horn nævnes tre steder, hvorledes udvandrere fra Danmark har oplevet skibsforlis. De to drejer sig dog om samme persons oplevelser. I et enkelt tilfælde nævnes, hvorledes den udvandrende undgik at komme med Titanic.

Kun få steder nævnes, hvilket skib, der blev sejlet med, og hvor lang tid turen tog.

Side 456 omtales afrejse fra København 4. april 1880 med skibet ”Thingvalla”. Rejsen tog knap en måned. Det nævnes også, at hver havde ”a trunk with their possession” med sig. Det må være en kistefuld eller en større kuffertfuld. Om selve rejserne ses mere i bogen ”A New Life” af Niels Peter Stilling og Anne Lisbeth Olsen, hvor oplysninger fra breve er brugt. Nedenstående forlis nævnes ikke i denne bog.

Dampskibet Danmarks forlis 1889 nævnes side  334 og 408. Og det er samme forlis, som omtales side 330, hvor årstallet dog er blevet til 1909.

Samme skibsforlis er udførligt omtalt i Fra Ribe Amt 2000 side 281 ud fra Just Knudsen Justesens dagbogsoptegnelser, som jeg  har suppleret med yderligere oplysninger fra andre kilder.

På grund af maskinproblemer og efterhånden tiltagende indtrængen af vand i skibet, sank det på Atlanten, efter at mandskab og passagerer var evakueret over på et andet skib, Missouri den 6. april 1889. Passagerne blev i første omgang sat i land på Acorernes største ø, St. Miguel i byen Ponta Delgada, hvorfra de så siden fragtedes videre til Amerika.

Ud fra Just Knudsens Justesens oplysninger fik passagererne en god behandling i Ponta Delgada. Ifølge oplysningerne fra Elk Horn-bogen kan tilføjes:

Side 334: Jens Otto Christiansen født i Danmark 25.12.1864, fortalte at hans barndom var uden oplevelser, men da han som ung mand på 25 år rejste til Amerika,var turen en af hans største oplevelser nogensinde.

Christiansen var en af de 1050 passagerer, der forlod København i marts 1889 på den uheldsramte SS Danmark, der sank i en storm på Atlanterhavet.

Skrueakslen knækkede, da skibet var 4 dages sejlads væk fra Norge. Skibet drev hjælpeløs rundt i yderligere 4 dage udsat for vind og bølger.

Så blev skibet mødt af et amerikansk fragtskib, Missouri, der forsøgte at tage Danmark på slæb til Azorerne. Imidlertid sprængtes slæbetovet efter få timer, og da stormen var tiltagende, så besluttedes det at overføre passagererne og mandskabet fra Danmark til Missouri. Dette skete uden tab af menneskeliv, men passagererne måtte efterlade deres ejendele.

Turen til Azorerne, var ifølge Christiansen, ikke nogen skovtur. Missouri medbragte af gode grunde ikke tilstrækkelig proviant til at bespise de mange reddede passagerer, og i 6 dage måtte de klare sig med få kiks og vand.

Christiansen fortalte, at de tilbragte adskillige dage på Azorerne, før de kunne bringes videre  til Amerika på et andet skib. Livet på Azorerne viste sig at være en stor ferie. Øerne er subtropiske og gav mulighed for at dyrke en masse frugt og grøntsager. Vin kunne købes for få cents pr gallon. De små portugisere var lige så meget en nyhed for de nordiske mænd,som de nordiske mænd var for de indfødte, og selv om de ikke kunne kommunikere indbyrdes, så havde de alligevel en god tid der.

Danskerne og nordmændene vandrede rundt på øen og undersøgte tingene. De forstyrrede (?) eller foretog(?) endda militærmanøvrer, ifølge Christiansen. Den portugisiske garnison øvede på paradepladsen, da en gruppe danskere, som havde tjent i hæren, kom forbi. Disse danskere havde ikke megen tiltro til de indfødtes evner som soldater, så de besøgende tog stokke fra sukkermajs og forsøgte at udføre geværøvelser og andre øvelser. Det forstyrrede portugisernes øvelse (eller træning), og de gav sig til at iagttage de nordiske mænd øve krig.

I øvrigt erfarede Christiansen aldrig, at huset, som han byggede i Elk Horn, nu er  kendt som Bedstemors Hus.

(Da det kan være svært at oversætte helt præcist, så anføres den engelske original nedenfor, tilsvarende for oplysningerne fra side 408)

Fra side 408: Lauritz Jensen, født 13.11.1869 i Voderup på Ærø, forlod Danmark i 1889 på skibet Danmark, som sank på Atlanterhavet. Heldigvis for passagererne, som godt nok mistede de fleste af deres ejendele, blev de reddede af tankeren (nok mere korrekt:fragtskibet) Missouri, som dumpede sin last for at tage de uheldige rejsende ombord. De blev bragt til en af øerne på Azorerne, hvor de levede af bananer og anden frugt samt oplevede meget dårlige leveforhold, før de blev transporteret videre til Amerika.

Vi har således tre beskrivelser af forholdene ved forliset.  De to første passer fint med hinanden, medens den sidste nok beskriver opholdet på Azorerne lidt mere kritisk men også mere kortfattet. Den sidste version synes også overleveret gennem omkring 111 år, medens Justs version er fra samtidige dagbogsoptegnelser.

Forlis i 1909??

Side 330 nævnes under omtale af Milford og Sondra Andersen Christensen, at begges bedstefædre var danske indvandrere. Sondras bedstefar, Lauritz Jensen, var født på Ærø, Danmark i november 1869, og han kom til Amerika i 1909 på skibet Denmark. Dette skib sank undervejs og de blev alle sat i redningsbåde og blev reddede. Men de mistede alle deres ejendele. Den her nævnte Lauritz Jensen er den samme, som er omtalt side 408, så der er tale om sejladsen i 1889.

Titanic

Endelig nævnes side 410, at Sorn Jensen forpassede turen med Titanic, da han 2. gang skulle sejle til Amerika.

Page 334 in English:

Jens Otto Christiansen, was born on Christmas Day in  the year 1864 in Denmark. He says that his childhood was uneventful. However, when he left the old country as a young man of 25 years for this country, the trip was one of the most eventful of any of his experiences, before or since.

Christiansen was one of the 1.050 passengers on the ill-fated SS Denmark, which left Copenhagen March 1889 for New York, but sank in a storm in the Atlantic Ocean. The propeller shaft of the steamship broke after the ship was four days out from Norway. It drifted helplessly for four more days, harassed by wind and wave.

Then it was picked up by an American freighter, the Missouri, which attempted to tow the crippled ship to the Azores. However, after a few hours, the howser snapped, and as the storm was brewing, it was decided to transfer the passengers and crew from Denmark to the Missouri. This was accomplished without loss of a single life, but the passengers had to leave all their possessions behind.

The trip to the Azores, according to Christiansen, was no picnic. The Missouri, naturally, did not cary ample provisions to feed the large number of rescued passengers, and for six days they had to subsist on a few crackers and water.

Christiansen said that they spent several days on the Azores before being picked up by another ship and carried to the United States. Life on the Azores turned out to be one big holiday. The islands are semi-tropical and afforded an abundance of fruit and vegetables. Wine could be purchased for a few cents per gallon. The diminutive Portuguese were as much a novelty to the Norsemen as were the Norsemen to the natives and, although they could not converse together, they all had a good time nevertheless.

The Danes and Norwegians wandered over the island and explored everything. They even broke up military maneuvers, according to Christiansen. The Portuguese garrison was drilling on the parade ground when a group of Danes who had served in the army came along. These Danes didn`t think much of the natives` ability as soldiers. So the visitors picked up sugar cane stalks and proceeded to execute the manual of arms and other exercises. This broke up the Portuguese drill, and they gathered around to watch the Norsemen play at war.

(Jens Otto Christiansen would never know, that the elaborate house he built----was to become Bedstemor`s House).

Page 408 in English:

Lauritz Jensen born 13.11.1869 in Voderup, Aero, Denmark left for America in 1889 abouard the ship Denmark, which sank in the Atlantic Ocean. Fortunately, the passengers, although losing most of their belongings, were rescued by the tanker Missouri which dumped its cargo to take the unfornunate travelers aboard. They were taken to an Island in the Azores where they lived on bananas and other fruit and experienced very poor living conditions until they were transported on to America.