Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn                    

Medlemmernes forskerområder:                   

Arbejdsområde:

Min slægt stammer hovedsagelig fra Jylland med enkelte aner fra Holsten.   Min morfar arbejdede en del år med sin slægtsforskning og kom ofte på Landsarkivet i Viborg, og som barn fik jeg fortalt mange historier om slægten både af min mormor og morfar. Det blev derfor en selvfølge, at jeg fortsatte min morfars forskning, da jeg kom til at bo i nærheden af Viborg.   Min tipoldefar Rasmus Jensen i Sahl ved Bjerringbro var urmager og bandagist, og hans sønner fortsatte i samme branche. Hans far kom fra Thisted, hvor en forfader Bertel Mortensen Bay var købmand og skudeejer i begyndelsen af 1700 tallet. Han kom fra Vester Vandet, hvor han stammede fra slægterne Bagge og Hammer. Hans hustru Karen Christensdatter Bang stammede fra slægten Bang i Sjørring.   Min tipoldemor var datter af mølleren Jens Thomasen i Øster Velling mølle. I hendes slægt var bl.a. Jens Christensen Pind / Højlund i Sdr. Vinge.   Min oldemor kom fra gården Koudal i Hvorslev sogn. Slægten boede på denne gård i 200 år, og jeg har meget materiale samlet om den. Ellers kommer hendes slægt fra sognene Hvorslev, Vellev, Sahl, Gullev, Gerning, Granslev og Blach-slægten i Lerbjerg.   Flere slægtled var møllere i Hagenstrup mølle. Bl.a. Jens Joensen, der var gift med Anne Marie Sørendatter Møller, der døde i barselseng 1712. Hendes bror Palle Møller blev forpagter på Hagsholm i 1709, og blev formodentlig gift ved samme tidspunkt med Ide Nichelsdatter Seidelin fra Skanderborg. Senere oprettede han et manufakturværk i Nørremølle. Jeg er meget interesseret i at finde disse to søskendes forældre.   Min mormors slægt stammer fra Horsensegnen. Her arbejder jeg med sognene Ørridslev, Søvind, Gangsted, Kattrup, Nebel, Vær, Hylke og Vedslet.   I min farmors slægt arbejder jeg med sognene Als ved Hadsund, Skelund, Hals, Nr. Sundby og Haslund.   Jeg har desuden arbejdet meget med slægten Karmark i 1600-1700 tallet og har en ret omfattende oversigt over slægten fra det tidsrum.   Desuden gårdene i Øster Velling fra slutningen af 1600 tallet og frem til år 1800.   Hvis der er nogen, der arbejder med samme områder som jeg, vil jeg meget gerne i kontakt med dem.

Andet: DØDSATTESTER.   Dødsattester er ikke en kilde, der benyttes meget af slægtsforskere, og det er faktisk en skam, for dødsårsagen kan ofte give et væsentlig bidrag til at beskrive den pågældendes liv. Man kan blot tænke på hvordan en, der dør af tuberkulose, i lang tid har haft sygdommen, eller en, der dør af ”alkolismus”, har påvirket familiens og den pågældendes eget liv.   Dødsattesterne blev indført i 1871. Den blev indført samtidig med ligsyn, og dødsattesten er faktisk en erklæring fra ligsynet. Der oplyses den primære sygdom, f.eks åreforkalkning og komplikationerne dermed og den egentlige dødsårsag.   Dødsattesterne finder man i Landsarkiverne, hvor de er i Embedslægearkiverne. De er indsendt via sognepræsterne i de enkelte sogne. Dødsattesterne fra købstæderne er sendt videre til de statistiske bureau, men fra landsognene findes de stadig i embedslægearkiverne.   Desværre er ikke alle attester bevaret; men langt de fleste.   Udover i embedslægearkiverne kan man i København finde oplysninger om dødsårsager i begravel-sesvæsenets protokoller i Københavns Stadsarkiv.

Tilbage til forsiden