Slægtshistorisk forening for Viborg og Omegn
Herunder findes nyhedsbreve fra jan 2009 - jan 2011
Bemærk: De bliver ikke opdaterede, derfor kan der være døde links.
December 2010
"Hvem Forsker Hvad" er nu udsendt til de medlemmer, der endnu ikke havde fået eller hentet et eksemplar.
Ligeledes er næste halvårs program tilgængeligt her på siden og vil selvfølgelig også komme i trykt form i næste nummer af "Slægten".
Temaet for december måneds nyhedsbrev er slægtsforskning i vore udvandrerfamilier i USA.
Takket være nogle gode tips fra jer medlemmer håber jeg at have fundet noget af interesse for slægtsforskere med forfædre i USA.
Rejsen til Amerika ...
For mange af vore forfædre var denne rejse ud i den store, ukendte verden begyndelsen til et helt nyt liv. Nogle fik succes, andre måtte sande, at tilværelsen bare blev endnu sværere, end den havde været hjemme i Danmark.
At komme i gang eller komme videre med at forske efter sine forfædre i USA kan volde en del problemer, men der er også megen hjælp og mange gode råd at hente.
En grundregel i slægtsforskning er at undersøge, hvad man selv og familien har af breve, billeder, beretninger m.m. Denne regel gælder selvfølgelig også for USA-forskning.
Lederen af arkivet ved indvandrermuseet i Elk Horn, fortalte om arkivarbejde i USA på foreningens møde i oktober 2010. I Elk Horn forsøger man at samle materiale om danske indvandrere, men også at hjælpe på anden måde med kontakt til udvandrernes hjemland. Michele McNabb fortalte og viste med grundighed, hvilke kilder man kan forvente at finde forskellige steder, og hvilke faldgruber der kan være undervejs.
2. del af foredraget handlede om kilderne: Hvor finder man dem, hvilken tid dækker de over? Der var mange informationer at holde rede på.
Se arkivets hjemmeside hvor du bl.a. kan tilmelde dig nyhedsbrevet fra arkivet, se video og finde en mængde oplysninger.
Nyttige websider. Forskningsnoter.
USGenWeb Project - et frivilligt arbejde for at samle hjemmesider om slægtsforskning i USA. Det er gratis at benytte.
Cyndi's List blev anbefalet af Michele McNabb. Derfor er den også igen med blandt foreningens links, hvorfra den i nogen tid har været slettet.
Tove Krog har ligeledes bidraget med ideer til forskningen i USA. Se dem her:
Benyt søgning i Google, det er utroligt, hvad man kan være heldig at få ud af det! Hvis man ved, hvilken by ens slægtninge boede i, kan man med held skrive i Googles søgefelt: byens navn+genealogy and history sociaties - eller prøve med byens navn+library. Mange kirker har også hjemmesider med meget af interesse for slægtsforskere. Det kan f.eks. værekonfirmationsgruppefotos, samt oplysninger om gravsteder. Der kan også være sognehistorie og biografier. Der er eksempler på spændende beretninger om nybyggernes første tid, da de slog sig ned i sognet. Beretningerne kan være forsynet med gamle fotos af ens forfædre!
Tove Krog anbefaler desuden følgende litteratur:
En bog skrevet af Holger Munchaus Petersen og Jens Lorentzen: "Rejsen til Amerika - Thingvalla liniens udvandrerskibe før 1898"
Udgivet af Høst og Søn, 1997. 96 s. Med fotos og illustrationer.
Fra det Kongelige Bibliotek kan bestilles til det lokale bibliotek, 2 Udvandrerpjecer:
Søren Listhoe: "Staten Minnesota i Nordamerika: Dens Fordele for den Skandinaviske Indvandrer med særlig Hensyn til Jordbrugeren". Udg. Minneapolis 1870. Bestillingsnummer 03227549.
C Fogh: "Forholdene i Maerika eller almeen nyttige Advarsler og Veiledning for dem der reise til Amerika: En uundværlig Haandbog for Emigranter grundet paa mine egne Erfaringer under mit to og et halvaarige Ophold i Amerika i Aarene 1866-69." Bestillingsnummer 0322751.
Andre bøger:
Torben Grøngaard Jeppesen: Dannebrog på den amerikanske prærie. Et dansk koloniprojekt i 1870'erne. Om tilblivelsen af en dansk koloni i Nebraska. Læs om bogen.
Vilhelm Mobergs romantrilogi om udvandrerne er også stadig et enestående monument over udvandringen til USA.
Billund Bibliotekhar en fin litteraturliste om udvandring. Bøgerne henvender sig til unge, men der er mange fine titler imellem.
Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred, 2009: Hvis man medtager de udvandrere, der var født i Thisted Amt, men udvandrede fra andre bopæle i Danmark, udvandrede i alt 8760 fra dette amt i årene 1868-1910 eller hver ottende borger ud af en befolkning på ca. 70.000. Henning Bender skriver om udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Forsiden af årbogen er en gengivelse af et maleri af det senere forliste udvandrerskib "Norge".
På nettet:
Hjælp i DIS-Forum: Det er positivt og interessant, at mange slægtsforskere er villige til at bruge megen tid på at hjælpe andre. Se f.eks. denne tråd i DIS-Danmarks Forum, hvor forskellige hjælpere guider en uerfaren slægtsforsker på vej.
De mere eller mindre kendte links til slægtsforskning i USA:
Det Danske Udvandrerarkiv -Det danske Udvandrerarkiv i Aalborg, Danmark blev oprettet i 1932 for at indsamle de historiske kilder om de danskere som udvandrede og for at pleje de kulturelle bånd blandt dem, som har deres rødder i Danmark. Brug det til søgning, men læs også informationen og se publikationer til salg.
Arkivet har en stor samling (Se Samlingen) af private breve, manuskipter, dagbøger, biografier, avisudklip, fotografier, portrætter m.m. Der kan søges i denne samling i Danmarks Nationale Privatarkivdatabase - DANPA
The Ships List har været på nettet siden 1999. Her kan man måske finde sine forfædre på passagerlisterne. Der er også immigranrapporter, information om skibsforlis, beskrivelser af skibe m.m. Der er tilknyttet mere end 3500 gratis hjemmesider med nye databaser.
Ancestry.com er en imponerende stor database, ikke til at komme udenom. Der mulighed for 14 dages fri adgang, men ellers er der betalingsadgang.
RootsWeb:Mange søgefaciliteter/afgrænsninger. Uddrag af betalingsbasen Ancestry.com. Mulighed for søgning i Social Security Death Index.
Genealogy.com: Oplysninger om vigtige begreber i forbindelse med slægtsforskning i USA, bl.a. "census records" (folketællinger), "vital records" (oplysninger om fødsel, død, ægteskab) og i hvilke arkiver disse er tilgængelige. Indeholder også en værdifuld Ordbog.
Udvandrerlister fra Vejle. listerne rummer oplysninger om 4109 udvandrere fra alle egne af Danmark i årene 1879-1887. Det er personer, som har købt billet af udvandreragenterne brødrene Mouritsen i Vejle. Listerne er indført i 2 protokoller i Vejle Byfogedarkiv. Her findes oplysning om udvandrerens navn, sidste hjemsted, løbenummer i protokollen, samt kontraktens dato.
Switchboard: Adresser og telefonnumre til mere end 90 millioner nulevende privatpersoner i USA. Med kort- og vejbeskrivelser.
Startsiden giver adgang til mange af de links, man har brug for.
Agerbæks hjemmeside giver værdifulde oplysninger om søgning i USA.
Foreningens egen linkside med USA-links
Genealogy linksnet USA
Familiehjemmesider: Vær opmærksom på, at mange familier har lavet deres egne hjemmesider med slægtsoplysninger. Se et eksempel med Baadsgaard-familien, hvor familien i USA viser deres side.
Billeder:
Edvard Petersens maleri: Udvandrere på Larsens Plads, 1890. ARoS, Aarhus Kunstmuseum.
Billede af billet til Thingvallalinien.
Billede af udvandreres ankomst til New York.
God fornøjelse!
Karen Straarup
---
November 2010
Vær opmærksom på, at "Hvem Forsker Hvad" nu er udkommet og vil blive uddelt ved næste møde.
Og husk nu at komme med ideer og forslag til december måneds nyhedsbrev om slægtsforskning i USA!
Nyhedsbrevet i denne måned vil fokusere på 2 emner: En opfølgning af Carsten Thiedes foredrag om Skøde- og Panteprotokoller og nogle IT-tips.
Skøde- og Panteprotokollerne:
Det kan være hensigtsmæssigt at skaffe sig et basiskendskab til administrationshistorien i Danmark.
Jyske Lov fra 1241 giver f.eks. de allerførste informationer vi kender vedr. skøder og fast ejendom. Se f.eks. §37: Handel med jord fandt sted på tinge og ingen andre steder.
Tingstederne: Nogle af dem kan stadig ses, f.eks. Rinds Herreds Tingsted.
Vi kender begreberne:
Herredsting/byting/birketing (De 3 har samme funktion, men relaterer til landet/byen/specielle godsområder. Materialet findes i LA under Retsbetjente indtil 1919. Læs mere om herred og herredsting.
Landsting. Læs mere her.
Sysselting (Jylland var inddelt i 11 sysler. Hvert syssel havde et sysselting. Syslerne daterer sig fra omkring år 600 og indtil reformationen, da provstierne blev herreder). Hardsyssel, Vendsyssel, Ommersyssel... Læs mere om Syssel i Den Store Danske Encyklopædi.
Læs Mogens Lebechs artikel om Jyllands gamle retskredse.
Ved en reform i 1688 blev herreder sammenlagt.
1919 afløste retsplejeloven den gamle ordning.
1973 skete der store ændringer som følge af kommunalreformen i 1970. Sognekort og noget om kommunalreformen her.
2006/07: Sammenlægning af retsinstanser til den nuværende ordning. Danmark er nu inddelt i 24 byretskredse.
Se dette kort over herreder og sysler. Klik på kortet for at forstørre. Information om begrebet birk og birketing kan læses her.
En god oversigt findes på LAV: De nørrejyske rets- og politikredse indtil 1973. Det er en central bog.
Der findes registratur på LAV. Systematikken er vigtig, da der er tale om et enormt materiale.
Hvad er der i Skøde- og Panteprotokollerne?
- Købekontrakter (aftaler om handel).
- Skøder ( Ejendom overdrages endeligt).
- Betingelser for betaling.
- Servitutbestemmelser (eksempelvis vejret, pligter der knytter sig til ejendommen).
- Aftægtskontrakter (aftale med rettigheder, forpligtelser).
- Aftaler af anden art kan også være tinglyst.
- Aftale om fæste/leje.
Alle ovennævnte er indskrevet i SP-protokollen indtil 1927. Fra 1927 gemmes en genpart.
Indtil 1927 blev teksten også helt bogstaveligt tinglæst, altså læst op. Fra 1927 skrev man tinglyst.
Der findes registre over steder, personer, kronologiske registre mm. De er vidt forskelligt bygget op, så man må lære dem at kende.
Realregistrene 1844-1940: De er helt centrale, når man skal finde ejendomme.
1930-40-50 lavede man tingbøger som afløsning for realregistrene. De er ikke afleveret til LA.
1844-matriklen: Med landboreformerne, udskiftning m.m. opstod der et behov for en mere nøjagtig opmåling af jorden. Herved fik vi matrikelsystemet over Danmarks jord, et system, der stadig benyttes. God information om matrikelsystemet ses her.
Realregistrene indarbejdede også systemet.
Realregisteret angiver: Retskreds-sogn-ejerlav. Definition på ejerlav ses her. Danmark er opdelt i ca. 9000 ejerlav
Søgning i Daisy: Om nogen tid vil det ikke mere være muligt at bestille materiale ved skranken på LA. Det bliver obligatorisk at bestille materiale via Daisy. Det rummer den fordel, at man hjemmefra kan forberede sit arkivbesøg og bestille, så materialerne ligger parat, når man kommer. Daisy er Statens Arkivers database. Daisy udvides, efterhånden som materialet bliver registreret.
Det betyder, at du allerede nu kan bestille materialer fra alle landsarkiverne til levering i Viborg, men vær opmærksom på, at ikke alt materiale kan bestilles til fjernlån.
Du gør sådan: Gå ind i Daisy. På forsiden er et skema. Der er også en kort information om, hvordan man skal gøre.
Hvis du ved, hvad du søger, skal du skrive det så nøjagtigt du kan.
Eksempel: Jeg søger noget fra Rinds Herred. Skriv Rinds Herredsfoged i rubrikken Arkivskaber. Hvis du ikke skriver andet, får du 2 materialer: En justitsprotokol og en tingbog. Er det en af disse, du ønsker at benytte, klikker du på den. Der åbnes nu en ny ramme, hvor der står vis/bestil, og herfra kan du bestille materialet. Du får en mail om, at dit lån er registreret, eller at du f.eks. ikke kan låne materialet af forskellige grunde. For at bestille, skal du oprette en profil, det er gratis og foregår også på Daisys hjemmeside.
Hvis du ikke fandt det, du søgte, kan det være en mulighed at skrive f.eks. Rinds Herred i rubrikken Arkivskaber. Så får man noget mere materiale.
Inden søgningen: Undersøg mest muligt om ejendommen.
Hvor ligger ejendommen? (Sogn, herred)
Kender man matrikelnummer?
Har man personnavne?
Det er desuden et godt tip at begynde med den nyeste ejer, man kender og derefter gå tilbage.
Matrikelnummeret kan findes, hvis man kender postadressen:
Mingrund.dk giver anvisning på, hvordan man finder matrikelnummer/postadresse, hvis man kender en af delene.
OIS.dk giver flere oplysninger end Mingrund.dk, bl.a. et oversigstkort over grunden, grundens størrelse, oplysning om hvornår bygningerne blev opført, hvad bygningerne anvendes til, den nuværende ejers navn, sager vedrørende grunden og flere oplysninger om bygningerne.
Når matrikelnummeret er kendt: Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside giver mulighed for at se nærmere på grunden, - også de gamle matrikelkort. Du gør sådan: Åbn KMS.dk Markér rubrikken Matrikelkort.
Følg evt. vejledningen her.
Vær opmærksom på, at der af og til kan være problemer med Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside, så må der forsøges en anden gang. Hvis du har en langsom computer, kan det være en af årsagerne til problemerne.
På Findvej.dk kan du få et fint foto af hus og grund, som det ser ud nu, hvis du kender postadressen.
--
November måneds IT-tips:
Mange flittige slægtsforskere udarbejder fine oversigter på deres hjemmeside, materialet kan være andre slægtsforskere til stor gavn. Med disse spor er det let at finde frem til originalkilden.
Husk, du behøver ikke at læse alt igennem på en side. Klik på Rediger i Værktøjslinjen og derefter på Søg på denne side, skriv et navn eller sted du søger efter.
Herunder nævnes et par sider, men der er utroligt mange, så prøv evt. selv at skrive et navn i Google's søgefelt og se, hvad der dukker op.
Her er bl.a. Den Almindelige Enkekasse, Dødebladene 1893-1923, opslag i Københavnske gader digitaliserede. Der er meget andet på denne private hjemmeside.
Denne hjemmeside indeholder mange affotograferede kilder, - et stort materiale er gemt her.
Norsk hjemmesidemed bl.a. en oversigt over en stor mængde bibliografier og slægtsbøger.
Ryttergodserne havde deres egen administration. På denne hjemmeside er der en mængde oplysninger om Skanderborg Rytterdistrikt.
På denne hjemmeside findes bl.a. skifteuddrag fra mange godser, samt Dronningborg Ryttergods.
Siden "Min jyske slægt" indeholder en del registre til skifteprotokoller, samt indscannede skifteprotokoller.
Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv: Her kan du finde hele Realregisteret for den gamle Spøttrup Kommune. Her er opført ejere/beboere på de enkelte matrikelnumre helt op til nutiden.
Hammerum Herred - Lokalhistorie og Slægtsforskning: Et imponerende arbejde bl.a. med fotos af skifter i originalversion.
Erik Brejls hjemmeside nævnes her til sidst, men den er fyldt med guldkorn for alle, der forsker i jyske slægter. Søgningen er let og når man har fundet noget, er det let at finde den originale kilde.
God fornøjelse!
Karen Straarup
---
Oktober 2010
Foreningens slægtsaften den 23. september blev en stor succes. Flere end 60 interesserede mødte op og viste interesse for de emner, der blev behandlet. Nye medlemmer kom også til og fik måske en fornemmelse af slægtsforskningens mange kroge, og at der er mange niveauer at vise sin forskning på.
En stor tak til alle interesserede og til dem, der havde indvilget i at øse af deres erfaringer.
Oktober er over os, og selv om vejret stadig kan være fint og lunt, er efteråret lige om hjørnet. For mange betyder det, at forskningen igen kommer til at fylde mange timer om ugen.
I anledning af foredraget den 5. oktober, hvor Michele Mc Nabb fortæller, har vi offentliggjort nogle af noterne til foredraget på hjemmesiden. De vil være tilgængelige fra den 6. oktober her i nyhedsbrevet og fra Arkivet.
Et interessant link til matrikelkort: Man går ind og finder kommune, ejerlav, vej- og husnummer, så får man matrikelkort og oplysninger om grunden. Vil man have mere udførlige oplysninger: OIS - avanceret søgning.
En lidt anderledes måde at dyrke slægtsforskning på, kan man studere på Dorte Kreibergs hjemmeside. Dorte Kreiberg tog udgangspunkt i et gammelt fotografi af sin oldemor. Oldemoderens kjole kom til at danne grundlag for en grundig undersøgelse af tøjskik og mode. Besøg i museers magasiner og endelig syning af en kopi af kjolen blev en del af Dorte Kreibergs speciale i uddannelsen som håndarbejdslærer. Jeg kan varmt anbefale et besøg på hjemmesiden.
Bondetøj af smukkeste slags kan ses på Lolland Falster Museum i Maribo indtil 22. oktober. Udstillingen hedder huelin og susebukser - bondetøj fra Falster 1770-1870" og viser en del af museets store samling af tekstiler.
Modetøj gennem 100 år: Udstilling på Bangsbo Museum i Frederikshavn indtil 29. oktober. Udstillingen beskæftiger sig med moden 1891-1990 og er baseret på museets egne samlinger.
Læs også denne artikel om folketøj 1750-1835.
Kaffe og te er en hverdagsdrik, som mange af os nyder.
Der ligger en god portion kulturhistorie gemt i kaffen og teens histoorie, og hvornår var det nu, det var?
Kaffe menes indført i Danmark for første gang i 1665, men der skulle gå en del år, drikken blev almindelig.
En stilfærdig revolution krøb op gennem Europa til Danmark, og den forandrede samfund og levevis. De varme drikke: Kaffe, te og kakao fortrængte stille og roligt øl og brændevin. Det blev fint at drikke kaffe og te.
I 1734 ankom skibet "Slesvig" til Københavns havn med 12.873 par tekopper og 1860 par chokoladekopper fra Kina. Året efter kom endnu en stor ladning, og i 1759 kom et skib med bl.a. 36.468 par kaffekopper. De var eftertragtede og kom de næste år til at pryde bordene.
Danskerne forblev tro mod den mørke drik, og i dag er vi det mest kaffedrikkende folk i verden.
Med de nye skikke blev der også brug for fine duge til opdækningen, der blev broderet og kniplet, så tingene på bordet kunne tage sig godt ud.
Der blev brug for kagefade og kaffe- og testel, og i Danmark kunne Den Kongelige Porcelænsfabrik åbne i 1775, Fajancefabrikken Aluminia åbnede i 1863.
Bliv netsikker i uge 41: IT- og Telestyrelsens årlige kampagne for netsikkerhed finder sted i uge 41. Der udgives et magasin, som vil være tilgængeligt den 11. oktober. Kampagnen har i år fokus på omtanke: Tænk - Blokér - Opdatér.
Hvordan beskytter du bedst dig selv og din pc mod trusler fra nettet? Se mere: www.netsikker.nu
DIS-Danmarks nye hjemmeside er nu i luften. Den er ikke fuldt udbygget endnu, så man kan stadig se den gamle side også.
God fornøjelse!
Karen Straarup
---
September 2010
Ved du hvem du er? DR sender slægstforskning fra 15. september og 6 onsdage frem. Serien hedder "Ved du hvem du er".
På DR's hjemmeside findes en speciel side af samme navn.
Rækken af kendte folk, der medvirker er:
Peter Mygind: 15. sep.
Alberte Winding 22. sep.
Nicolaj Coster-Waldau: 29. sep.
Anne Linnet: 6. okt.
Puk Elgård: 13. okt.
Anne Marie Helger: 20. okt.
Nogle har aner langt fra Danmark: I Sverige, Tyskland, Polen, Rusland, Sydøstasien og Peru.
En har en stamfar, der har bygget Danmarks første bil.
Disse og mange andre spændende familiehistorier afdækkes i udsendelserne.
De væsentligste historier er afdækket af folk med tilknytning til SSF og SLÆGTEN.
Din historie: Det er lige nu, det foregår i Rundetårn! Se mere her. You Tube viser videoer og meget andet.
Arkivalieronline: Den 17. juni 2010 indførte Statens Arkiver et fælles login til webtjenester, for Arkivalieronlines vedkommende skal det ske i 2 tempi for, at være sikker på at serverne kan klare belastningen.
Det er det samme brugenavn og password, der skal bruges til www.sa.dk og Arkivalieronline. Den 31. august 2010 flyttede Arkivalieronline over, så den ligger på samme server som www.sa.dk, og det vil medføre, at det er samme login til begge tjenester. Når du har logget dig ind, ses feltet Arkivalieronline til højre.
Nyhedsmail: Foreningens første nyhedsmail blev udsendt til 70 medlemmer i august. Der har været mange positive reaktioner, - tak for dem. Er du ikke på maillisten, har du ikke modtaget den, men du kan tilmelde dig hos webmaster@viborgslaegt.dk
Der var 3 medlemmer, hvis nyhedsmail blev returneret, det kan der være forskellige grunde til, blandt andet en fyldt mailbox.
Sommerudflugten den 5. september går til Skamling og Christiansfeld.
Vi skal besøge Skamlingsbanken, som siden 1843 har været et af landets vigtigste nationale og folkelige samlingssteder.
Læs om Skamlingsbanken her.
Restaurant Skamlingsbanken
Derefter kører vi til Christiansfeld, Brødremenighedens by.
Læs her om Christiansfeld og Herrnhuterne
Efter nederlaget til prøjserne i 1864 blev grænsen mellem Danmark og Tyskland trukket ved Christiansfeld lige syd for Kolding.
Før 1864 gik grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig ved Kongeåen og Kolding Å. Danmark afstod Slesvig til Tyskland i 1864, men fik 8 sogne i Slesvig syd for Kolding som kompensation: Vonsild, Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Hejls, Vejstrup, Taps og Ødis. Grænsen kom derfor til at gå syd for Taps, hvor man i dag kan besøge både Den Gamle Grænsekro og Genforenings- og Grænsemuseet.
Under Treårskrigen 1848-50 fik Kolding for alvor positionen som grænseby at føle. Slesvig-holstenske oprørere kæmpede for at gøre Slesvig og Holsten til en forbundsstat i det nye tyske forbund, og et stort og blodigt slag fandt sted i Kolding og omegn den 23. april 1849. De sårede fra begge sider af kampen blev ført til krigslazarettet i Christiansfeld, der jo lå i Slesvig. I Christiansfeld mindes slaget hvert år på denne dag.
Tyrstrup Kirke i Christiansfeld van rammen om takkegudstjenesten efter genforeningen den 10. juli 1920, da Kong Christian d. X krydsede den gamle grænse. Den 10. juli fejres stadig med en gudstjeneste, og i kirken kan I se et relief med motiv fra genforeningen.
Læs mere og se kort med grænsen i 1864.
Læs mere om de 8 sogne.
Som et kuriosum skal nævnes, at Christiansfeld er kendt for sine tidligere lækre honningkager. Honningkagernes historie
Opskrift
Brødremenighedens bageri genopstår! Læse mere her.
Se mere om Christiansfeld her.
Christiansfeldcentret
Bullade:
Vi skal også besøge den største bullade i Danmark der stadig står på sin oprindelige plads - ved Tyrstrup gamle præstegård. Et bulhus er opført af tømmer med vandrette planker mellem lodrette stolper. Bulhuset var i virkeligheden en bindingsværksbygning i træ. Jo mere skov en egn havde, des mere træ i bindingsværket. Bullader har været mest almindelige i Kolding-Haderslevområdet.
Bulladen i Tyrstrup er bygget i 1668 og er fredet.
Billede
Bulladen på Hjerl Hede er fra Hejsager ved Haderslev, opført 1777.
På Årø ligger også en bullade. Den er flyttet dertil fra Haderslev.
Der findes i øvrigt bullader i Sdr Vilstrup, Ørby (2) og på gården Lundtoft i Barsmark. Der har naturligvis været mange flere, som i tidens løb er revet ned.
En lille opfølgning på sidste års udflugt til Jelling:
I år er det endelig lykkedes arkæologerne at fastslå, at Jelling var et befæstet område og ikke blot et kultsted. Ved mange tidligere udgravninger har man med skuffelse måttet konstatere, at man ikke fandt kong Haralds borg. Nu har fundet af palisader rundt om et 12,5 hektar stort område og fundet af flere huse af Trelleborg-typen givet anledning til store ord om, at danmarkshistoorien skal skrives om med hensyn til Jelling. Anlægget giver også mening til den store skibssætning, som ligger midt i anlægget. Den er muligvis opført af kong Gorm.
Husene kan dateres til kong Haralds regeringstid ca. 940-986.
500-1000 mand har kunnet bebo de 12 kasernebygninger. Yderligere et stort antal soldater har kunnet ligge i lejr i de store midterområder.
Jelling er en del af kong Haralds eftermæle som en af de store bygherrer i danmarkshistorien: Trelleborgene (Aggersborg, Fyrkat, Trelleborg), den 700 lange træbro over Vejleådalen, Danevirkes fornyelse, bygningen af Kovirke, talrige kirker og sidst men ikke mindst de store monumenter over Gorm og Thyra i Jelling.
I 2011 udgraves områderne omkring monumenterne.
Udgravningerne kan følges på http://jelling.natmus.dk
God fornøjelse!
Karen Straarup
---
August 2010
Snart tager foreningen hul på efterårsprogrammet. Første foredrag og de øvrige arrangementer i efteråret kan ses i programmet her.
Som det ses af programmet, går udflugten i år blandt andet til Christiansfeld. Der fyldes én bus, så husk at tilmelding til en fra bestyrelsen eller webmaster. Betalingen finder sted i bussen.
Foreningens bestyrelse bestræber sig på at udarbejde et alsidigt og interessant program, og vi glæder os over, at der altid møder
mange medlemmer ved arrangementerne.
Kurser i slægtsforskning og edb har også været fyldt med interesserede deltagere.
Vi viser også gerne foreningens ansigt udadtil som f.eks. ved Seniormesse, Store Bogdag og lignende.
Vi har i år lavet en lille informationsfolder, der kan give et indtryk af foreningens arbejde.
Foreningen tæller omkring 300 medlemmer, så selv om der kommer ca. 60 en almindelig foredragsaften, er der altså en del medlemmer,
vi aldrig ser. Hvilke forventninger har mon disse medlemmer til foreningen?
Vi vil meget gerne have forslag og ideer fra medlemmer, og vi får da også nogle. En del af forslagene er omtalt her på hjemmesiden.
Et nyt tiltag i denne sæson er en særlig medlemsaften torsdag den 23. september. Forskellige af foreningens medlemmer vil hjælpe andre. Man møder altså bare op og deltager der, hvor man har sin interesse. Se programmet her.
Du er også velkommen til at medbringe noget, du gerne vil vise andre.
Med den nuværende ordning vedrørende trådløs internetforbindelse via Biblioteket, er der mulighed for at medbringe sin egen computer
i foreningens lokale og arbejde på Internettet der. Det åbner for mange forkellige samarbejdsmuligheder, som vi kan drøfte.
Nyhedsbrevet her på hjemmesiden følger hele tiden op på aktuelle emner, spørgsmål og ideer fra medlemmerne, - send en mail til webmaster@viborgslaegt.dk eller giv et tip ved en medlemsaften.
Vi tilbyder at lægge jeres slægtsoplysninger (eller en kort oversigt) ud på hjemmesiden. Dette tilbud er der ikke ret mange, der benytter. Hvad er mon årsagen?
Vi har en del mail-adresser på medlemmer, og vi vil gerne have flere. Ved efterårets arrangementer vil I blive opfordret til at komme
med på listen.
Her i august vil vi for første gang sende et kort nyhedsbrev som mail. Vil du med på listen, kan du kontakte webmaster.
Planen er, at der fremover udsendes en medlemsmail 2 gange om året
Nyhedsbrevet for september vil indeholde omtale af de steder, vi skal besøge på udflugten til Christiansfeld.
Venlig hilsen
Karen Straarup
Juni-Juli 2010
Kalenderen siger sommer, - så sommer er det!
For nyhedsbrevet betyder det, at der igen kommer et nyhedsbrev til august.
Alle medlemmer ønskes en god sommer!
Kursus for slægtsforskere:
Nu er det også tid til at tilmelde sig til Slægtshistorisk Weekend på Nørgaards højskole i Bjerringbro,
hvor temaet i år er "Fængslende aner", fra d. 17-19. september 2010. Se program på hjemmesiden.
På forsiden af vores egen hjemmeside vil der hele sommeren blive orienteret, hvis der er noget særligt nyt,
og der vil komme flere nyheder om vores medlemsaften den 23. september.
Men allerede nu kan medlemmerne begynde at glæde sig til en aften med et alsidigt program.
Der bliver noget for den nye slægtsforsker, men også for den erfarne.
Måske har du endda noget, du vil bidrage med? Så tager du det bare med den 23. september.
---
Meddelelse på Arkivalieronline 27. maj:
Statens Arkiver er ved at lave nye webtjenester på www.sa.dk.
For at kunne benytte de nye tjenester, der giver adgang til Daisy og Arkivalieronline, skal brugerne, når de nye funktioner
lanceres, oprette en brugerprofil.
Arkivalieronlines brugere skal ikke oprette ny profil, da deres nuværende brugerprofil i Arkivalieronline også kan anvendes til at
logge på www.sa.dk. I en overgangsfase skal der dog logges ind særskilt på www.sa.dk og Arkivalieronline, men med samme
brugernavn (e-mail) og password.
På sigt er det er meningen, at Arkivalieronline skal integreres med www.sa.dk. E-mail, Brugeroprettelse, Glemt password og
Login bliver overflyttet først, og øvrige sider overflyttes derefter løbende. Arkivalieronlines sider vil derfor også efterhånden
gå væk fra det orange design og over i www.sa.dk 's blå farve.
Der kan i kortere perioder være funktioner, der ikke er tilgængelige.
---
Temaet i denne sommers nyhedsbrev er lidt sjov med alvor i.
Nogle gange tvivler vi slægtsforskere (og andre), når man hører om en eller anden begivenhed.
For kan det nu virkelig passe? I det følgende er der stort og småt i en udsøgt blanding:
Vidste
du for eksempel, ato Berlingske Tidende er Danmarks ældste avis? Normalt regner bladet selv 3. januar 1749 for sin "fødselsdag",
men bladets historie går faktisk tilbage til bogtrykker Joachim Wielandt, som fra 1720 udgav "Extraordinaire Relationer"
en gang om ugen. Også Berlingske Tidende udkom i begyndelsen én gang om ugen, men fra 1831 som oftest hver dag
og fra 1841 hver dag. Bladet blev dermed Danmarks første dagblad.
o De første bananer kom til Danmark i 1892? Og de første bananvogne viste sig i København i sommeren 1906.
o Den første borgerlige vielse i Danmark fandt sted 14. juli 1851 på Københavns Rådhus?
o Man antager, at tobak første gang er blevet brugt i Danmark omkring år 1600?
o At kineserne opfandt uret omkring 1080, men først 300 år efter dukkede de første ure op i Europa?
o At PH, - arkitekten Poul Henningsen designede over 200 forskellige PH-lamper for firmaet Louis Poulsen fra 1925
til sin død i 1967?
o Skvalderkål var kendt i Danmark allerede i Bronzealderen, - og ikke som mange havebøger skriver - blev indført
af munkene til klostrene? Denne opdagelse er gjort af Johan Lange, hvis digre værk "Kulturplanternes indførelseshistorie
i Danmark" omtaler skvalderkål blandt mange andre planter.
o At en glittesten er en flad, glat sten af glas? Den blev i gamle dage brugt til at glatte tøj med, - en slags primitivt strygejern.
o At man begyndte at producere bornholmerure på Bornholm i 1745, efter at et engelsk skib var strandet på øen med lasten
fyldt af "grandfather clocks" (standure)?
o At det tretårnede sølvstempel blev brugt 1608-1893 af sølvsmede i København som en lødighedsgaranti for sølvet?
Efter 1893 blev det tretårnede mærke brugt i hele Danmark.
o At udtrykket "At være i Kridthuset hos nogen" betyder at man har vedkommendes velvilje eller beskyttelse? Kridthuset har
virkelig eksisteret, og man brugte det i stort omfang i 1700-1800. Det er en lille cylindrisk beholder af kobber eller messing.
Et lille låg beskytter kridtet. At købe på kridt er jo at få kredit.
Så hvis man "var i kridthuset" kunne man få skrevet sine indkøb på tavlen hos f.eks. høkeren – altså få henstand
med betalingen.
Her ses et åbent og et lukket kridthus af messing.
o I forbindelse med overgangen til krone- og øre-systemet i 1873 blev der udstedt de første kronesedler 4. maj 1875?
Værdierne var 10, 50, 100, 500 kroner. Hertil kom i 1896 en 5-kroneseddel og i august 1914 en 1-kroneseddel.
1000-kronersedlen kom 11. marts 1975, og den første 20-kronerseddel blev sat i omløb 12. marts 1980. Sidste nye er
200 kronersedlen, der blev udgivet 10. marts 1997. Se mere om pengesedler her.
o De første egentlige danske mønter blev slået omkring år 825? Det skete efter alt at dømme i Hedeby.
o Danmarks første frimærke blev taget i brug 1. april 1851? Det var et lille, kvadratisk, utakket, brunt mærke, der blev trykt
i et oplag på godt 15 millioner eksemplarer. Værdiangivelsen var 4 Rigsbankskilling.
o Danmarks første børnehave blev oprettet i 1871? Danmarks første "Asyl" blev åbnet i 1828 i København.
o At Danmarks første skrivemaskine også var verdens første? Den danske skrivekugle blev serieproduceret og
kom i handlen i 1870.
Den blev opfundet af døvstummepædagogen, pastor Malling-Hansen, og den blev fremstillet i København.
De første modeller var meget tunge og kostede en formue. Læs mere her.
o At den første "HOF"-pilsner kom på markedet 4. maj 1904?
o At den nu meget kommercielle "Mors Dag" første gang blev markeret i USA i 1872 af den amerikanske forfatter
Julia Ward Howe (1819-1910)?
Mors Dag skulle være en dag for fred, mente hun, der i øvrigt var aktiv i kampen for kvinders valgret.
Men det blev Anna Jarvis (1864-1948), der fik dagen gjort kendt. Hun ønskede oprindeligt, at ære sin egen mor,
som gjorde en stor indsats for at mindske børnedødelighed og forbedre sanitære forhold. Som bekendt udviklede det sig
til en generel hyldest til alle mødre. Skikken bredte sig hurtigt, og fra 1914 er dagen blevet officielt markeret i USA.
Anna Jarvis introducerede den hvide nellike som symbol på Mors Dag. Blomsterhandlere var hurtige til at tage denne
tråd op, og i mange år blev Mors Dag markeret med blomster.
Mors Dag kom til Danmark i 1929 med rigsdagsbetjent Christian Svenningsen.
Han havde deltaget i 1. Verdenskrig i den amerikanske hær og hørte om traditionen fra sine soldaterkammerater.
Han bragte ideen til Danmark og supplerede med en indsamling til fordel for krigsenker og mødre, der havde mistet en søn.
Senere gik disse penge til Mødrehjælpen.
Indtil 1969 var den danske Mors Dag i høj grad "Sig det med blomster". Men i 1969 begyndte Bing & Grøndahl at producere
"Mors Dags platter", og siden er udbuddet af gaveideer til Mors Dag vokset kraftigt. Læs mere her.
---
Rigtig god sommer!
Karen Straarup
Maj 2010
Foreningens program for efteråret 2010 er nu tilrettelagt. Se det under Program.
Har den lange, kolde vinter bragt slægtsforskningen nærmere en egentlig "bog" ?
Slægtsbogen er tema for maj måneds nyhedsbrev.
Begrebet skal forstås meget bredt og dækker i denne sammenhæng over såvel trykte som elektroniske udgaver.
Hvilken type man skal vælge er naturligvis en individuel sag, men i øvrigt behøver det ikke at være et enten-eller, man kan vælge at satse på begge dele.
Her skal opridses de mest almindelige muligheder, og andre forslag eller yderligere præcisering fra medlemmerne vil være særdeles velkomne og vil blive bragt i de følgende nyhedsbreve.
En bog udgivet på et forlag er den dyreste løsning, selv om der også her er gode tilbud at få.
Mindre forlag vil ofte have en interesse i at give et fordelagtigt tilbud.
Desuden vil der kunne søges tilskud hos diverse fonde og foreninger, især hvis bogens indhold skønnes at have interesse for en bredere skare end selve slægten.
Der er tidligere her på hjemmesiden redegjort for forlaget "Books On Demand" hvor man i princippet kan få en enkelt bog trykt. Se mere i idéboksen her.
Ved samarbejde med et forlag aftales, hvordan materialet afleveres, - altså hvor færdigt det skal være.
Saxo.com fortæller om at få udgivet en bog med mulighed for at sælge gennem Saxo.
Der er mange flere forlag og firmaer, der tilbyder at hjælpe. Skriv f.eks. "udgive egen bog" i Google's søgefelt, og der kommer en bunke tilbud.
Ringbindet: Her tager mange slægtsforskere deres udgangspunkt, og hvis mapperne er systematiserede og lette at finde rundt i, fungerer de udmærket.
Især hvis man kun skal bruge enkelte eksemplarer kan det være en løsning. Fordelen ved denne form er, at det er meget nemt at skifte sider ud, så slægtsbogen hele tiden kan være opdateret.
Indbinding – hæftning – limning:
Mange firmaer tilbyder at færdiggøre en slægtsbog. Man afleverer det færdigtrykte materiale, vælger omslag, aftaler pris og får lavet bøgerne/hæfterne næsten omgående. Det er ikke særligt dyrt.
Firmaerne benyttes f.eks. også af studerende, der afleverer speciale, så der er mange muligheder for at vælge materialer. Resultatet er pænt, men naturligvis ikke på bogbinderniveau.
Egen maskine til indbinding:
Firmaet Leitz sælger et apparat, der kan indbinde bøger ved hjælp af skinneomslag. Omslagene købes (f.eks. hos Esselte) i forskellige bredder, farver og materialer.
Op til 300 ark skulle kunne gå i apparatet.
Ved at vælge et stift omslag får man en meget flot bog ud af det. Bogen kan endda åbnes nogle få gange, hvor der kan skiftes sider ud.
Prisen vil være omtrent den samme som beskrevet ovenfor, men bliver dyrere hvis man selv skal anskaffe sig apparatet.
Se hvordan den ser ud her. (Jeg kan medbringe et apparat den 23. september til medlemsaften).
Slægtsprogrammer med en indbygget slægtsbog:
Flere programmer har denne funktion. Man vælger proband, tavler, indholdstype og printer ud. Derefter kan man benytte en af ovenstående indbindingsmuligheder.
Denne er vel den simpleste form for elektronisk slægtsbog, den er lavet efter en skabelon og bliver derved ret ensartet selv med forskelligt indhold.
Den elektroniske slægtsbog:
1) På harddisken, cd'er, USB-nøgle eller lignende.
I princippet er denne slægtsbog en samling filer med tekster og billeder, som man har udarbejdet.
Afhængig af programmet kan den være mere eller mindre elegant at præsentere for andre.
Det er en udmærket måde at gemme sin slægtsbog på, hvis man sørger for sikkerhedskopiering, så man altid er sikker på at redde sin forskning, hvis der sker uheld med computeren. Eksempelvis vil det være en god idé at gemme en kopi, så kopien og computeren er adskilt fra hinanden (bankbox, familiemedlemmer el.lign.) så er man sikret, hvis der skulle blive indbrud.
En bog vil til enhver tid kunne printes ud, hvis det ønskes.
Nogle slægtsforskere bruger deres slægtsforskningsprogram til at gemme det hele, andre ønsker at have selve teksterne og billederne adskilt fra data, kildehenvisninger og noter.
Det er en smagssag, hvad der er bedst, begge muligheder har fordele og ulemper.
2) På internettet.
Der er flere muligheder.
Man kan "gemme" sin forskning på nettet. Mange udbydere tilbyder gratis eller mod en ret lille betaling at gemme tekster og billeder på et såkaldt lager. Der er ikke andre end ejeren, der har adgang til materialet. Gratis er det typisk 1 eller 2 GB lagerplads, man får tilbudt.
Har man en hjemmeside, kan man lægge sin forskning der og gøre den tilgængelig for alle, men man kan også vælge at skjule den for andre.
De åbenlyse fordel ved denne anbringelse er, at man altid kan finde dokumenterne, bare man har adgang til internettet. Der er mulighed for at give andre adgang.
Der er flere udbydere, se f.eks. Her
Der er også flere tilbud om egentlige slægtsforskningsprogrammer på internettet. Undersøg evt. flere muligheder.
Her skal blot nævnes 2 eksempler:
Programmet: Family Tree Maker giver mulighed for at udskrive slægtsbog, lave hjemme side mm, samtidig med at det er en slægtsdatabase. Det er billigt.
Familiekrøniken er en slægtsbog, der bliver skrevet på internettet.
Alle familiemedlemmer med kode kan skrive i "slægtsbogen", og der er anetavler og efterslægtstavler, plads til billeder osv. Se mere her om priserne.
Søg selv oplysninger om flere muligheder, det er et kæmpemarked. Brug klare søgeord i f.eks. Google.
Slægtsforskertestamente:
DIS-Danmark har oprettet en testamente-ordning for at medvirke til at bevare slægtsforskeres materiale for eftertiden. Der udfyldes et skema med oplysninger om og beskrivelse af materialet og de vilkår, der aftales.
Se skemaet her.
God fornøjelse!
Karen Straarup
-----
April 2010
Forslag til en medlemsaften 23. september?
Vi arrangerer en medlemsaften, hvor du kan være med til at sammensætte programmet. Der er allerede i årets løb kommet nogle forslag, men send gerne flere til webmaster.
Det er måske ikke muligt at klare alle opgaverne, men i bestyrelsen vil vi gøre, hvad vi kan for at opfylde medlemmernes ønsker for sådan en aften. Om ikke andet vil det være en appetitvækker til selv at gå videre eller en begyndelse til flere aftener, hvor medlemmer hjælper hinanden.
Det er også sådan en aften, det er oplagt at tage et nyt medlem med i foreningen.
Hvad har du brug for at lære noget mere om?
Hvad kan du evt. selv bidrage med?
Her nævnes nogle af de indsendte forslag: Tydning af gotisk skrift – Gårdhistorie – Slægtsprogrammer – Billedbehandling – Download af programmer – Matrikelkortene på nettet – Anetavlen – Slægtsdatabaser – Slægtsbogen - ??? - Dine forslag.
---
Bliver computeren langsom?
Ved Windows XP vælges Denne Komputer -Kontrolpanel – Ydelse og vedligeholdelse – Frigør plads på harddisken
Nu beregnes, hvor meget plads der kan frigøres, og du bliver spurgt, inden der bliver slettet filer.
(Kan også findes sådan: Åbn menuen Start – Vælg Alle programmer – Tilbehør – Systemværktøjer – Systemgendannelse).
Du kan også komme frem til Diskoprydning ved at vælge Alle programmer – Tilbehør – Systemværktøjer
Nu kommer du frem til samme funktioner: Diskoprydning og Defragmentering. Begge dele giver mere plads på harddisken og gør den hurtigere.
Blandt andet skal de midlertidige filer slettes med mellemrum, de kan fylde ganske meget, og de bliver dannet, hver gang du arbejder på nettet.
---
Sikkerhed:
Har man først én gang prøvet at miste mange data på sin computer, kender man fornemmelsen af afmagt, når det sker. Undgå det totale sammenbrud.
Hvis computeren overhovedet kan åbnes, kan et Gendannelsespunkt være redningen. Med dette punkt, kan computeren "stilles tilbage" til den dato, punktet blev dannet. Men det forudsætter, at du mindst én gang har lavet sådan et punkt. Se nedenfor, hvordan det dannes:
Ved Windows XP og Vista vælges Denne Komputer -Kontrolpanel – Ydelse og vedligeholdelse
Nu kommer et vindue, hvor man kan vælge Opret en sikkerhedskopi
Filer og indstillinger vil blive sikkerhedskopieret.
Du kan også vælge Denne Komputer -Kontrolpanel – Ydelse og vedligeholdelse – Systemgendannelse
Nu bliver du bedt om at udfylde en rude med dato. Skriv den ønskede dato, f.eks. dags dato. Så bliver der gemt et gendannelsespunkt, som du senere kan vende tilbage til. Det kan ske, hvis der f.eks. bliver rod i forbindelse med installation af et program. I den situation kan du vende tilbage til computerens tilstand på det angivne tidspunkt.
Det sker på samme måde: Denne Komputer -Kontrolpanel – Ydelse og vedligeholdelse - Gendan computeren som den var på et tidligere tidspunkt
Afhængigt af hvor mange gendannelsespunkter der er lavet, kan computeren stilles tilbage til forskellige datoer.
Det kan være en god ide at lave punktet, før du installerer større programændringer eller fjerner mange filer.
---
Andre måder at få mere hastighed i computeren:
Diskoprydning. Det sker på samme måde som ovenfor: Denne Komputer -Kontrolpanel – Ydelse og vedligeholdelse- Frigør plads på harddisken.
Du bliver spurgt, om du vil slette midlertidige filer og cookies, og det skal gøres jævnligt.
Tøm papirkurven.
Gennemgang af listen over programmer der starter op sammen med Windows. Opstarten bliver langsom, hvis mange programmer skal starte.
På samme måde kan det være en idé at fjerne baggrundsbilleder.
---
Automatisk oprydning
Internet Explorer 7 og 8 kan selv slette midlertidige internetfiler.
Klik på menuen Funktioner
Vælg Internetindstillinger
Åbn fanen Avanceret
Sæt flueben ud for Tøm mappen Temporary Internetfiles når webbrowseren lukkes.
Så fjernes filerne, når du lukker browseren.
---
Hvis computeren slet ikke starter:
Kontakt en tekniker, du har tillid til. Måske kan indholdet (eller store dele af det) alligevel reddes.
---
På opfordring videregives hermed en idé fra Peter Kudsk til afskrivning af kilder fotograferet med digitalt kamera:
For nemheds skyld er der oprettet en speciel side til denne gode løsning, se den under Idéboks.
---
Fotoredigering:
Når billederne er hentet over på pc'en, kan vi bearbejde dem på mange måder - hvis vi altså har et fotoredigeringsprogram.
Valg af program
Der følger normalt altid et fotoredigeringsprogram med, når man anskaffer et digitalkamera. Det kan være udmærket, men vil ofte være ret ukendt og derfor svært at finde hjælp til. Det kan derfor være meget praktisk at bruge et program, der findes litteratur om.
Gratis programmer
En god mulighed er derfor at bruge et af de glimrende gratis billedbehandlingsprogrammer, der findes og som kan hentes på nettet.
Picasa:www.picasa.com (findes på dansk) hører under Google.
Photofiltre: www.photofiltre.free.fr (kan installeres i dansk udgave) Installationsvejledning her
Et nemt program der kan alt det, som en alm. bruger har behov for.
Programmet er oversat til dansk.
Det er faktisk helt utroligt alt det som programmet kan, specielt set i forhold til hvad andre programmer fylder for at kunne det samme. Installationsfilen fylder kun 1,5 Mb.
XNView: http://www.xnview.com (er på dansk)
Irfanview: www.irfanview.com
Faststone:www.faststone.prg (kan installeres i dansk udgave)
Men der er flere andre gratis programmer.
En vældig god hjemmeside er Foto og EDB for pensionister.
God fornøjelse!
Karen Straarup
---
Marts 2010
Erik Brejls hjemmeside.
I sidste nummer af Slægten, kunne vi læse om Erik Brejl, der har modtaget SSF's slægtsforskerpris 2009.
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig redaktørens rosende ord om Erik Brejls store indsats med at indtaste uddrag af fæste- og skifteprotokoller, tingbøger og andre kilder. Det er et enormt arbejde til stor glæde for mange slægtsforskere.
Derfor var det også ærgerligt, at adressen til hans hjemmeside ikke var angivet. Dette vil nyhedsbrevet hermed råde bod på. Adressen ses ovenfor, og du kan gå direkte ind på den ved at klikke videre herfra.
Erik Brejls hjemmeside er for nylig omredigeret og gjort meget brugervenlig. Søgefeltet findes på forsiden, og hvis der savnes vejledning til søgning, er der en virkelig fin vejledning.
En del af indtastningerne er også udgivet i bogform, disse kan også ses på hjemmesiden.
Der er andre der på samme måde har været flittige med indtastninger af uddrag fra kilder:
Kurt Kermit Nielsens hjemmeside
Kurt Kermit Nielsen er også en af de flittige indtastere, som mange slægtsforskere står i taknemmelighedsgæld til.
Der er f.eks. ekstrakter af samtlige breve til stiftamtmanden i Århus Stift, Havreballegård og Stjernholm amter, 1682-1799- Kalø amt 1682-1683.
Der er ligeledes ekstrakter fra bispearkiver og nogle affotograferede breve.
Der er noget om 1864 og meget andet spændende. Besøg hjemmesiden og se om der er noget, du kan bruge.
Forum for slægtsforskning og lokalhistorie i Midt- og Vestjylland
Afskrifter, registre, affotograferede skattebøger, tingbøger, artikler og meget andet fra Hammerum Herred. Det er Arne Feldborg, der administrerer siden, men der har været flere bidragydere.
Der er også links til 24 slægtshjemmesider fra området.
Lokalhistorie i Billund Kommune
Afskrifter af kirkebøger ikke kun fra Billund, men fra en lang række sogne i området, PDF-format.
Gårdhistorie, matrikelnøgler, fattigprotokol, artikler og meget andet.
Du kan søge på siderne ved at klikke på Rediger i værktøjslinjen og derefter Søg.
Johannes Linds hjemmeside
Ekstrakter af samtlige tingbøger for Koldinghus birk, der bestod af Elbo, Holmans, Brusk, Anst, Jerlev og Slavs herreder. Birket blev oprettet 1718 og nedlagt 1770.
Desuden slægtshistorie og lokalhistorie.
Desværre lægger Johannes Lind ikke nye ting ud, men der er sørget for, at vi stadig har adgang til allerede indtastede kilder.
Hannes slægtssider
Folketællinger, kirkebøger, skifteprotokoller er indtastede og ligger på hjemmesiden.
Fortinsvis fra Mols og Nørre og Sønder Djurs herreder.
Database med personer fra Hvirring Hornborg og Tamdrup sogne i Nim herrred, Skanderborg amt.
Degnehistorie
Siden er under opbygning, måske kan du som slægtsforsker bidrage med noget?
Ellers er der allerede meget at finde på siden.
God fornøjelse!
Karen Straarup
---
Februar 2010
Som nævnt på forsiden og i programmet, er der generalforsamling her i februar. Forhåbentlig møder rigtig mange medlemmer op og er med til at sætte pejlemærker for foreningens retning fremover.
Mandag den 8. og mandag den 22. marts, kl. 19.00-21.45 er der kursus: "Slægtsforskning på internettet", på Viborg Bibliotek. Begge kurser blev meget hurtigt overtegnede.
Kursusprogrammet er det samme begge aftener. Emnerne bliver: Søgning i de store databaser, som f.eks. Mormonernes database, Arkivalier Online, Indvandrere/Udvandrere, Matrikelkort, Ejendomsoplysninger, Kortmateriale til slægtsforskning og Museernes samlinger. Kurset er en vekselvirkning mellem instruktion og selvstændigt arbejde ved computeren. Derfor er det nødvendigt med begrænset deltagerantal.
Nyhedsbrevet for februar har 2 nye fagbøger som hovedtema. Fagbøgerne er begge med i konkurrencen om at blive kåret som årets fagbog 2009. Begge bøger har masser af oplysninger for slægtsforskere.
Museumsinspektør Mikkel Venborg Pedersens "I søvnens favn" handler om sovevaner og opfattelser af søvn og nat i det danske bondesamfund mellem 1600 og 1850. Bogen lever op til sin titel og giver mange grundige betragtninger med gode henvisninger. Blandt andet benyttes de 3 gårde: Pebringegården, Truegården og Lundager, som alle er genopført i Brede.
Selv noget så naturligt som søvnen har en historie, der gennem tiden har været forstået på forskellige måder og været iscenesat på forskellig vis. Spændende kilder fremdrages og belyses. Der omtales konkrete genstande som senge, alkover, dyner og natpotter. Bogen er levende skrevet og rigt illustreret med billeder optaget af Roberto Fortuna.
Læs en anmeldelse her.
En lille indvending vil være, at bogen forsøger at komme hele vejen rundt i søvnens kulturhistorie, psykologi og meget mere og dermed bliver meget bredspektret. Men bogen er en vældig god læseoplevelse.
Den anden bog er:
"Når det regner på præsten"- En kulturhistorie om sognepræster og sognefolk 1550-1750 af Charlotte Appel og Morten Fink Jensen.
Otte sognepræsters optegnelser o.l. danner baggrund for det omfattende værk.
Præsterne havde et væld af opgaver, der bragte dem i direkte kontakt med både rige og fattige, mænd og kvinder, gamle og unge. Bogen skildrer, hvordan de forskellige præster varetog deres daglige pligter.
Historierne tager ofte udgangspunkt i uvante og særligt vanskelige situationer, hvor præsternes praksis for alvor blev sat på prøve.
Der fortælles blandt andet om hr. Jørgen, der blev smidt i Blåtårn, fordi den lokale adelsfrue og andre indflydelsesrige personer ikke kunne acceptere hans prædikener, og om hr. Caspar, der gennemførte en regulær bandsættelse af en karl, der ikke ville gå til alters, sådan som loven krævede det af alle landets indbyggere.
Bogen er fremragende skrevet og kan læses som god faglig underholdning.
Læs mere på Kulturplakaten og Det kongelige Bibliotek.
Begge bøger vil kunne give slægtsforskere indsigt i specielle forhold eller give ideer til at opsøge nogle af de mange kilder, der er nævnt.
God fornøjelse!
Karen Straarup
Januar 2010
Godt nytår til alle foreningens medlemmer!
Vær med fra starten, - sæt dit præg på slægtshjemmesiden ved at komme med ideer og forslag til emner.
Sidste år kom der flere gode forslag, men nu er "kassen" ved at være tom, så send mig endelig en mail, hvis du mangler noget på hjemmesiden eller har ideer til nyhedsbrevet.
Årets første tema skal være Borddækning i ældre tider.
Sammen med sengen er bordet et af de meget vigtige møbler i menneskets historie – og meget gammel.
Et kort (og ikke fuldstændigt dækkende) rids:
1500-tallet: Bordet placeret tæt ved ildstedet. Skiver af brød udgør tallerken (evt. kunne man have en brik af træ), på bordet er saltkar, fællesskål med sulemad i midten. Øl til horn eller krus gik på omgang.
Bestikket var den medbragte kniv. Skeen blev brugt til morgenens øllebrød.
1600-tallet: Borddækningen var enkel. Se f.eks. fra Bornholms Museum.
Omkring 1500 havde man i Flandern fundet en teknik til damaskvævning, men i Danmark skal vi ind i 1600-tallet, før en dug kendes og da kun i højere sociale lag.
I dette århundrede indføres glas ved hoffet.
Skeen blev i barokken ændret, så den fik den form, vi kender i dag. Træ- og hornskeer blev lavet som husflidsarbejde i hjemmet.
1700-tallet: Gaflen hørte nu til det fornemme bord. Den med sikkerhed ældst kendte danske gaffel tilhørte Christian IV og var en spinkel 2-grenet sag af guld og agat – sandsynligvis ikke brugt til andet end pynt.
1800-tallet: Masseproduktion betød mulighed for at få bestik i hele sæt, fajance- og porcelænsstel.
Men stadig skal man tage i betragtning, at det fælles grødfad midt på bordet var almindeligt langt op i 1800-tallet. Efter spisningen slikkede man skeen af og hængte den i vinduet.
I 1800-tallet blev det muligt for mange mennesker at dække et pænt bord, og duge, servietter, servietringe, glas og bestik blev samlet til det "pæne" hjem.
Også kogebøgerne holdt deres indtog i almindelige hjem.
Den Store Danske Encyclopædi giver flere oplysninger, se f.eks. her om borddækning.
Kartoflen fik sin guldalder fra sidst i 1800-tallet og medførte nye normer i madlavning og borddækning. Andre nye råvarer kom til og gav tilsvarende nye retter på menuen.
1900-tallet: Borddækning og –skik videreudvikles og forfines.
Omkring år 1900 havde brændekomfuret holdt sit indtog i danskernes køkken, og det kom til at betyde en stor lettelse og ændring i madlavningsvanerne. Flere kogesteder, vandgryde og ovn gav mange muligheder i køkkenet.
Emma Gad: Takt og tone udkom 1918. Emma Gad satte sig for at lære danskerne regler for god opførsel i det hele taget, herunder bordskik. Wikipedia skriver om det danske køkken.
Om bordskik på landet er her en beretning fra omkring 1915: Kulturhistorier.dk
2000? Nogle pessimister vil måske hævde, at den danske daglige borddækning nu er afløst af en boks med færdigmad foran TV. Til gengæld er der mange raffinementer i festborddækningen, hvor stil og design er kommet til at betyde vældig meget.
Bøger om borddækning ud over de allerede nævnte:
Helle Stangerup: Tidens bord. 2001.
Troels Lund: Dagligt Liv i Norden (også på nettet) om borddækning.
Ellen Andersen: Bordskik. 1971. En lille fin bog om spisevaner og borddækning gennem tiderne.
Erik Lassen: Ske, kniv og gaffel. 1960.
John Becker: Damask og drejl – dækketøjets historie i Danmark. 1989.
Bøgerne kan købes antikvarisk eller lånes på biblioteket.
Månedens IT-tips:
Programmet Shape Collage er ganske gratis, og som navnet siger, kan man lave flotte collager med sine fotos (eller af billeder man henter på nettet). De kan bruges som forside til slægtsbogen, til invitation til slægtstræf, forside til din hjemmeside og meget mere. Hvis du downloader programmet og gerne vil have flere oplysninger for at komme videre, er du velkommen til at sende en mail. Der findes færdige skabeloner, men man kan også tegne sine egne. Husk, hvis du henter billeder på nettet, er de selvfølgelig beskyttet af ophavsret, og du må kun bruge dem til privat brug.
Har du besluttet, at her i 2010 vil du regelmæssigt tage backup, rydde op på harddisken osv. var det måske en idé at fastlægge aktiviteterne i en kalender:
1 gang om ugen: Virusscanning, hvis det ikke gøres automatisk. Få virusprogrammet automatisk opdateret.
1 gang om måneden: Diskoprydning. - Lav evt. også et gendannelsespunkt, dvs. Systemgendannelse med mulighed for at gå tilbage til dette punkt. – Tøm papirkurven.
1 gang i kvartalet: Scan pc'en for spyware. - Tag backup af dine dokumenter. – Defragmenter harddisken. – Slet midlertidige filer og cookies. - Husk også den fysiske rengøring af pc'en. Støv gør computeren langsommere.
Hvert halve år: Fjern programmer, der ikke skal bruges mere. – Opdater drivere (Se nedenfor).
1 gang om året: Gennemgang af listen over programmer der starter op sammen med Windows. Opstarten bliver langsom, hvis mange programmer skal starte. – På samme måde kan det være en idé at fjerne baggrundsbilleder.
Sådan opdaterer du drivere:
Højreklik på Denne komputer, klik på Egenskaber, Hardware, Enhedshåndtering. – Højreklik nu på den enhed, der skal have ny driver (f.eks. printer) og vælg Opdater driver. Følg anvisningen i den guide der følger.
God fornøjelse!
Karen Straarup
-----
Nyhedsbrev december 2009
Slægtsforskere har sikkert lige så mange forskellige holdninger til julen som befolkningen i øvrigt. Men uanset denne holdning må der forskes i fortidens jul, hvis vi vel at mærke ønsker at give hele slægtsforskningen liv.
Julen betød før i tiden noget særligt på en anden måde end nu. Der var ikke nutidens overflod af alt, men for de fleste var julen en kærkommen oase i et slidsomt liv og med rigelig mad og drikke.
Derfor er nyhedsbrevets tema denne gang: "Jul i gamle dage" – nogle oplysninger og links og 2 små spørgsmål til jer.
Der er masser af hjemmesider, der beskæftiger sig med emnet jul, her kun et par eksempler:
Historie Online (Dansk Historisk Fællesråd)
Jul i Dannevanghar mange oplysninger om den gode gamle jul, blandt andet med et afsnit om "Bondens jul".
Lemvig Museum forsøger sig med en prisværdig overskuelig gennemgang af julen.
I afsnittet "Jul i gamle dage" er der blandt andet beretninger om, hvordan julen blev fejret. Læs her
Ønsker man at læse bøger om julen er der flere gode titler:
Dagligt liv i Norden i det 16. århundrede har mange oplysninger om jul og juletraditioner. Værket findes også på nettet, her kan du se henvisninger til jul i bind 7.
Jørn Piø: "Bogen om julen (udgivet 1977, genudgivet 1990). Bogen er en opslagsbog der gennemgår jule og juletraditioner meget bredt. Desuden kan man glæde sig over de mange dejlige illustrationer i bogen. Den indeholder også en omfattende litteraturliste. Jeg har helt ekstraordinært et eksemplar til salg (50 kr), skriv til webmaster@viborgslaegt.dk
Jørn Piø: Den gamle jul. Udgivet 1989. Indeholder beretninger om julen tilbage fra 1860'erne og fremefter.
En lille bog: "Træ og jul" udgivet af træbranchens Fællesråd i 1970. Bogen er en lille perle. Blandt andet beskrives juletræets historie med mulig forbindelse til den svenske "vintermaj" og fortællingen om den brændende busk. På et kort i bogen er markeret, hvornår juletræet holdt sit indtog i de forskellige egne i Danmark. Som altid var der stor forskel på land og by. Kortet markerer juletræ i Randers i 1820'erne, i landdistrikterne uden om byen i 1880-1900.
I landsbyen Asferg 10 km nord for Randers har vi takket være en erindringsbeskrivelse en pålidelig dokumentation for, at det første juletræ blev tændt i 1886. Det skete hos byens købmand. En lille pige fra en anden familie i byen fik lov at være med, og hun kan datere begivenheden, for det var det år, hun var begyndt i skole. Den lille pige var Marie Hjuler, som mange år efter fortalte sin historie i Årbogen for Historisk Samfund i Randers.
Dette lille eksempel kan måske anspore andre til at gå på jagt i lokalarkiverne efter beretninger fra andre egne, de findes i ret stort tal.
Er der nogle af jer medlemmer, der har beretninger liggende? Hvis I sender en mail, vil jeg gerne oplyse om gode beretninger her på siden.
Julemaden er et helt kapitel for sig. Julekål (hvidkål og grønkål) er en af de meget indviklede traditioner, forberedt på forskellige måder og med forskelligt tilbehør. Julekål ( vreden kål, kjørmeskål, vreden hvidkål, slyngkål, krøstekål), søg evt. på internettet efter opskrifter på de gamle retter. Opskrifterne var egnsbestemte i en grad, vi slet ikke kender mere.
Klejner har overlevet fra middelalderen og vidner om en tid uden bageovn. På samme måde med æbleskiver, vafler, krumkager og kniplingskager.
Mange af retterne kendes ikke rigtigt mere, men sylte, ribbensteg og æbleskiver hører stadig til på julebordet.
Et lille drilagtigt spørgsmål til jer: Kan det tænkes, at vore forfædre spiste leverpostej i julen 1805? (Svaret findes i slutningen af nyhedsbrevet.)
Peter Faber har i "Højt fra træets grønne top" skrevet en hel del juletraditioner ind i historien. Nu kommer det næste lille spørgsmål: Sangen blev sunget hos Peter Fabers brors familie i 1847, vi kender stadig versene om familiemedlemmernes gaver, men ét vers blev ikke sunget i 1847, - hvilket? Svaret findes ved nyhedsbrevets slutning.
Juletraditioner som stjernemænd, -at gå med stjerne, var almindeligt kendt over hele landet, - nu ganske ukendt, se en beretning fra Thisted og Historie Online.
Julemærker som vejrvarsler (senere forvekslet med solemærker, begrebet vil være kendt for en del slægtsforskere)
Skovbo Lokalhistoriske forening viser julemærkerne på deres hjemmeside (blandt mange andre oplysninger).
Løsningen på de to spørgsmål:
Leverpostej blev "opfundet" i 1847 og var altså ikke på frokostbordet i 1805.
I 1847 fik franskmanden François Louis Beauvais tilladelse til at udsælge svinekød tilberedt på fransk måde fra sin butik i Østergade i København.
Verset der ikke blev sunget i 1847 er: Denne fane ny og god, giver jeg til Hendrick… Verset er tilføjet i krigsåret 1848, da sangen skulle ud til danske børn og være "dansk". Verset har ligheder med 4. vers om landsoldaten "Dengang jeg drog af sted". Hendrick med fanen var en vaks dreng, som danske drenge skulle ønske at identificere sig med.
Hermed en glædelig jul til alle foreningens medlemmer!
Karen Straarup
---
Nyhedsbrev november 2009
Når man gør status over aktiviteterne på hjemmesiden, er det tydeligt, at Nyhedsbrev, Arkivet og Links er de foretrukne steder at besøge. Det går nu også fint med tilmeldinger til at få nyhedsbrev fra Kramkisten.
Næste tiltag må være at få nogle flere med i Medlemssiderne. Fra dem, der er med lyder positive bemærkninger om, at de får kontakt fra interesserede slægtsforskere indimellem. Der er således ikke noget at betænke sig på. Kom med nu!
Som medlem af foreningen kan du komme med på Medlemssiderne, som kan give kontakt til andre, der forsker i de samme områder.
Sådan gør du:
Notér lidt eller meget om dit arbejdsområde:
(Navne på slægterne, sogne eller områder i landet, særlige træk som f.eks. erhvervsforhold).
Skriv også hvis du har et særligt forskerområde, der interesserer dig: Gårdhistorie, sognehistorie, afskrivning af kilder m.m.
Oplysning om:
Navn
Adresse (hvis du ønsker det)
Tlf.nr. (hvis du ønsker det)
E-mail (din mail-adresse beskyttes mod uønsket post ved at @ skrives som (a) - som det gøres i DIS-Danmark)
Sendes i en mail eller vedhæftet fil til webmaster@viborgslaegt.dk
eller afleveres til Karen Straarup ved et arrangement i foreningen eller du kan ringe til mig privat og diktere, hvad der skal stå: 86 44 30 14
Som regel vil jeg kunne træffes ved møderne i foreningen, så vi kan tale om det.
Denne måneds legetøj: Kæphesten og gyngehesten.
Kæphesten har meget gamle aner og ses f.eks. som vasemalerier fra det antikke Grækenland.
Middelalderlige kalkmalerier, vægpaneler og -malerier viser kæpheste fra de enkleste til mere elegante varianter.
Fra 1650 kendes tyske mønter med en dreng på en kæphest.
Ved restaureringen af et hus i Haderslev fandt man en malet panelvæg med en dreng på en kæphest, malet omkring år 1700.
Den er en simpel genstand: En stok eller kæp med en snor bundet om forstykket kan udgøre et fantasifuldt barns viltre ganger og en lille pind med en garnstump er en udmærket pisk.
H C Andersen fortæller i eventyret "Isjomfruen" (1861) om drengen Rudy, der brugte sin bedstefars spadserestok som kæphest.
Legen med kæpheste har inspireret til udtrykket "at ride sin kæphest" i betydningen at have en meget intens interesse.
Gyngehesten var i århundreder enhver drengs drøm, og i fantasien kunne han på denne hest ride ud i den vide verden. Gyngehesten er et aristokratisk stykke legetøj, som stammer fra overklassen, hvor raceheste og officerslivet var model. Det er legetøj for de priviligerede børn.
H C Andersen skrev i eventyret "Pengegrisen" (1854) om en gyngehest.
Små drenge iført en trekantet avispapirshat er blevet et kendt begreb, og fra 1700-tallet havde den tit selskab af egentligt krigslegetøj som sabel og hjelm.
God forskerlyst i november!
Karen Straarup
-----
Nyhedsbrev oktober 2009
Oktober er over os. For mange er det ensbetydende med travlhed med slægtsforskningen. Måske bliver slægtsbogen ligefrem gjort færdig i år? Forlaget Uhrskov tilbyder at færdiggøre bogen. Man sender et word-dokument og får en færdig bog tilbage. Prisen er f.eks. 50 kr pr bog (incl moms) for en bog på 100 sider med ubegrænset antal sort/hvide billeder. Farvebilleder koster ekstra. Prisen er den samme, uanset om man bestiller 15 eller 100 eksemplarer. Priser og mere om forlagets udgivelser kan ses på www.lokark.dk.
Det må siges at være et konkurrencedygtigt tilbud.
Foreningen tilbyder nu at udsende bogsalgslisten på mail. Send din mailadresse til webmaster.
Måske skal du også med på medlemmernes side?
Se bogsalgslisten.
---
Hvordan boede vore forfædre? Det er et emne som et medlem har ønsket undersøgt som tema. Det er et stort område som omfatter mange geografiske og sociale varianter. Et oplagt emne til at vise billeder, og netop det er vanskeligt at gøre her på siden af hensyn til ophavsrettighederne. Jeg vil varmt anbefale bymuseer, egnsmuseer og lokalsamlinger, men også større museer som Hjerl Hede, Den gamle By i Århus, Den fynske Landsby i Odense, og Frilandsmuseet i Brede rummer masser af inventar.
---
Månedens tema: Legetøj – Bolden
|
 |
I dette og de næste par nyhedsbreve bliver der sat fokus på legetøj fra gamle dage, og allerførst er valgt bolden som er alle tiders bedste legetøj. Bolde er fundet i det gamle Ægypten, så mon ikke danske børn altid har leget med bolde?
I Danmark er der ved kirkerestaureringer fundet bolde som henregnes til 1600-tallet – gemt og glemt bag epitafier og korstole. De er tegn på, at kirken også har været brugt til mere verdslige formål. Når bolden trillede væk, blev den efterladt som en ufrivillig hilsen til eftertiden.
H C Andersen skrev ofte om legetøj i sine eventyr. I eventyret "Kjærestefolkene" er toppen og bolden hovedpersonerne. |
Bolde var først og fremmest hjemmelavede, og børnene lavede dem ofte selv:
- Et stykke kork omviklet med faste lag af garn eller stof. Derpå syede man felter med kulørt garn.
- Om foråret når køer og heste fældede, samlede man de løse hår og filtrede dem sammen med lidt vand, evt. også lidt komøg, så klumpen kunne bearbejdes. Når en rund form var opnået, blev den presset hårdt i sæbevand, der bandt hårene sammen. Til sidst blev bolden omviklet med stofstrimler.
- Uld fra fårene blev filtet til bolde.
- Strikkede og hæklede betræk blev fyldt med tørret søgræs, hår eller andet fyld.
- Forfatteren Johannes V Jensen lavede til Nationalmuseet en bold af fårehår ligesom den han havde leget med i sin himmerlandske barndom i 1880'erne.
- Læderbolde blev syet af 8 stykker skind i trekanter. Fyldt med blår (næsten færdigspundet hør) eller fyld som ovenfor.
I løbet af 1700-tallet opstod nye spil for bolde, og man fik bolde med større elasticitet, men først i 1836 kendes en dansk annonce, hvor en sadelmager reklamerede med luftbolde. De var af gummi. I slutningen af 1800-tallet kendes pædagogiske bolde med en blank overflade med billeder af bogstaver, dyr, planter eller hele jordkloden. Børn skulle ikke spilde tiden, når de legede. Først henimod 1890'erne var de hule eller massive gummibolde ved at slå igennem.
IT-tips for oktober:
Svend-Erik Christiansen nævnte i sit foredrag mange tips, blandt andet at man har mulighed for at se, hvem der står bag en hjemmeside. Ved nogle hjemmesider kan man nemlig ikke se hverken navn eller fysisk adresse på indehaveren. Det må straks give anledning til mistænksomhed over for indholdet, især hvis det er salgstilbud.
Sådan gør du: Gå ind på WHOIS. Skriv det domænenavn du vil finde oplysninger om i boksen og klik. Så dukker oplysningerne op, og man har en chance for at vurdere, om det ser pålideligt ud. SEC nævnte også, at man kan finde tilbage i en hjemmeside. Dette tip har nok mest betydning for den, der selv har en hjemmeside og gerne vil se den, som den så ud for et par år siden. Men det kan også være nyttigt, hvis man har besøgt en hjemmeside engang og fundet noget interessant, og næste gang du vil finde det er siden ændret.
Gå til Archive.org. Her gemmes backup af hjemmesider fra hele verden (ret utroligt). I det tomme felt skrives adressen på den hjemmeside du vil finde. Nu kommer de gemte sider med datoer. De kan åbnes og gemmes. Desværre er siden ikke blevet opdateret det sidste års tid, så helt nye hjemmesider findes ikke.
Endelig fortalte SEC om affotografering af kilder: Med et digitalt kamera af nogenlunde kvalitet kan man tage fotos af protokoller m.m. på arkiverne og senere arbejde med dem hjemme på skærmen.
Netsikkerhed: IT- og Telestyrelsens årlige kampagne "Netsikker nu" afvikles i uge 40 og sætter igen fokus på danskernes sikkerhed på nettet.Vi får oplysninger om trafiksikkerhed på nettet og tips og ideer til at holde pc'en ved lige.
Gratis backup på nettet: Hvis du har en TDC-internetforbindelse, har du måske også betalt for adgang til at lægge nogle gigabytes ud som backup. Denne mulighed har du sikkert også, hvis du har en hjemmeside. Endelig er der firmaer der tilbyder en begrænset lagerplads gratis. Ved at benytte en internet-backup bliver det mindre risikabelt at miste data på sin pc, hvis den bliver stjålet eller bryder sammen. Gemte data kan let genskabes.
Billedredigering uden program? De store billedbehandlingsprogrammer er dyre. I de større Office-pakker findes et billedbehandlingsprogram. Små programmer følger ofte med en printer/scanner eller et kamera. Gratisprogrammer findes også, blandt andet Picasa.
Men der er også mulighed for at redigere billeder på nettet uden at have et program på pc'en. Falcon virker lynhurtigt og klarer de mest almindelige redigeringsopgaver: Rotere, ændre størrelse, male og skrive kommentarer. Det er engelsksproget.
God fornøjelse!
Karen Straarup webmaster@viborgslaegt.dk
---
Nyhedsbrev, september 2009.
September er måneden, hvor mange slægtsforskere efter endt sommerpause igen tager fat på forskningen. Foreningen tager hul på efterårsprogrammet den 3. september, og der er udflugt den 6. september, vi præsenterer snart programmet for 2010. (Datoerne er offentliggjort).
Som noget nyt bliver der i 2010 to kurser, hvor kursisterne får ideer til benyttelse af internettet i slægtsforskningen. De finder sted på Viborg Bibliotek 8. og 22. marts 2010. Mere om tilmelding senere.
Emnerne vil være:
- Anvisning og arbejde med at finde og benytte gamle og nye kort fra: Kulturarvsstyrelsen: Fund og Fortidsminder, Kort- og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen: OIS og Find vej (Google).
- Hjælp til at søge i de store databaser og arbejde med søgning. Hertil benyttes databaserne:
Kirkebøger og folketællinger: ArkivalierOnline
Udvandrerne: Ellis Island og Udvandrerarkivet
Kulturarvsstyrelsen: Regin
Family Search (Mormonernes store database) og Rootsweb (en stor privat database).
---
Temaet for dette nyhedsbrev er klædedragtens historie efter forslag fra et af foreningens medlemmer.
Emnet er voldsomt stort, så her er valgt følgende ramme:
Lidt om Middelalderens klædedragt – mere om 1600-tallets – mest om 1700-1800-tallets klædedragt – og meget lidt om 1900-tallet.
Hvor findes kilderne?
Museer, kirker og lokalarkiver - Trykt litteratur – internettet.
Museer, kirker og lokalarkiver: Her er virkelig meget at hente.
Den Gamle By i Århus har en af Danmarks fineste samlinger af almindelige menneskers tøj. Desværre er det ikke udstillet alt sammen. Museet viser derimod temaudstillinger.
Kirkernes kalkmalerier forestiller ofte bønder i datidens, dvs. Middelalderens dragt: Eva spinder, Adam pløjer, en bonde sår korn og mange andre motiver giver oplysning om dragtens udseende.
Kunstmuseernes samlinger af genremalerier: Nogle af disse kunstnere malede med næsten fotografisk nøjagtighed. En af dem er Hans Smidth, som er repræsenteret med en stor samling på Skive Museum, men i øvrigt ses hans billeder på de fleste jyske kunstmuseer. På Randers Kunstmuseum findes et maleri af ham: Vestjysk hedelandskab, med en familie på vej over heden. Mønsteret i mandens vest ses ganske tydeligt.
Andre malere er: Chr. Dalsgaard (En afsked), Sonne, Martinus Rørbye, Brendekilde, L A Ring, Johan Rohde. Der er mange andre – kontakt evt. webmaster.
Lokalarkiverne har som regel store billedsamlinger. Her kan man – om ikke finde sin egen slægt afbildet – finde de lokale præg på klædedragten.
Mindre museer (Egnsmuseer) udstiller ofte flere dragter. Vendsyssel Museum
Landbrugsmuseer som f.eks. Landbrugshistorisk Museum på Gl. Estrp, Herregården Hessel og lignende har tableauer med folk i dagligt tøj.
Middelaldercentrene har masser af information om middelaldertøjet.
Skifter indeholder oplistning af beklædningsgenstande.
Trykt litteratur:
Ellen Andersen: Danske bønders klædedragt. 1960.
Ellen Andersen: Folkedragter i Nationalmuseet.
Mogens Eilertsen: Bonden i kunsten. 1995.
Henny Harald Hansen: Klædedragtens kavalkade. – Dragthistorie fra 3000 f.Kr. til 1968, tegnet og skrevet af Danmarks første kvindelige magister i etnografi. Værket har trods sit lidt gammeldags udseende stadig meget at byde på.
Broby-Johansen: Krop og klæ'r. Tegninger af Ebbe Sunesen.
Gudrun Andresen og Klara Sørensen: Fra silkesko til bondens bo. Bogen bygger blandt andet på gennemgang af skifter og ting fra museerne.
J. Rieter: Danske nationale klædedragter. Ca. 1805. – Denne bog kan nok være vanskelig at få lov at låne. Den består af i alt 72 smukke kobberstik af danske nationaldragter. Kontakt webmaster, hvis du er interesseret i enkelte af billederne.
Gunnar Jeppesen: Klæde og kalemanke. – På sporet af det glemte rokokotøj. 1979.
-- København på Chr. IV's tid. – byen og dens folk. Heri afsnittet: Klæder skaber folk. 2006.
Erna Lorenzen: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. 1975.
Kalundborg og Omegns Museum: Et vist simpelt, ærbart udseende. Tøj fra 1770-1900 i Kalundborg og omegn. Mange fine billeder, stregtegninger og forklaringer. Ikke kun lokalt stof. 1994.
Hatt: Tøj og mode i nyere tid, 2001.
Troels Lund: Dagligt Liv i Norden, bind 4.
Internettet er også her uudtømmeligt. Søg f.eks. på enkelte dragtdele, kunstnernavne.
Middelalderen: Dragthistorie gennem hele middelalderen er et enormt stort emne, og der findes masser af litteratur og netsider om emnet. Kun få nævnes her.
Den rene Middelalder
Århus Middelalerforening
De danske kongers kronologiske samling – en sjov side med en dragt for hver konge fra Fr 2.
1600-tallets kirkedragter. Epitafier.
Dragtjournalen indeholder artikler med billeder. Fokus på dragthistorie og mode. Danske museers dragtpulje.
Dragthistorie fra renæssancens Herlufsholm.
Nationalmuseets "Tidens tøj" fortæller historien bag 140 dragter fra 1700-1980.
Folketøj - modetøj, 1750-1830.
Om Morsingboerne, blandt andet om klædedragten
Den sjællandske bondes klædedragt o. 1800
Bondeliv i den fynske landsby i Odense. En udstilling, der i øjeblikket vises.
Månedens IT-tips:
Udskriv mange filer på en let måde: Når du skal udskrive slægtsbogens mange filer, kan de udskrives i én arbejdsgang. Åbn Stifinder og markér filerne, du vil udskrive. Højreklik på én af de markerede filer og vælg Udskriv i menuen. Nu bliver filerne åbnet automatisk og udskrevet én ad gangen.
Gotisk skrift: Den gotiske skrift var den første typografi, der blev anvendt til bogtryk. Der findes en række underformer. Hjælp til tydning kan også findes på nettet. Blandt andet tilbyder Statens Arkiver online-kursus i tydning af gotiske tegn.
Fjerne skrivebeskyttelse: Kommer du ud for, at en wordfil er skrivebeskyttet, kan du fjerne beskyttelsen sådan: Højreklik på den skrivebeskyttede fil i f.eks. Stifinder. Klik på Egenskaber. Fjern fluebenet ved Skrivebeskyttet. Klik på OK.
Designe omslag til cd'er: Billeder, slægtsbog og meget andet kan brændes på en CD til familie og venner. Der findes små gratis-programmer, hvor man nemt kan designe og udprinte fine omslag og etiketter.
For mange skrifttyper? Jo flere skrifttyper der er installeret i Windows, desto langsommere er opstarten af pc'en.
Åbn mappen Windows og Fonts i Stifinder. Herefter flyttes overflødige skrifttyper til en mappe på harddisken eller skrivebordet ved at "trække" dem med pilen.. De kan altid flyttes tilbage senere.
Fuldskærmsvisning: Tryk på tasten F11. Den er Windows' fælles tast for fuldskærmsvisning og virker i langt de fleste programmer.
God fornøjelse, - og giv mig gerne et tip til nye ideer. webmaster@viborgslaegt.dk
---
Nyhedsbrev, august 2009.
Mødedatoerne for 2010 er nu fastlagt og nævnes her ganske kort. Senere kommer datoerne i programmet med indhold: 4. feb. - 25. feb. - 18. marts - 15. apr. - 2. sep. - 23. sep. - 21. okt. - 11. nov. - 2. dec. er foredragsaftener i kælderen ved Viborg Bibliotek. Udflugten er søndag den 5. september 2010.
I august måned påbegynder børnene skolegangen, og de mange uddannelsessteder åbner eller forbereder at modtage de nye studieårgange. For slægtsforskere er der måske også en anledning til at tænke lidt frem i tiden, - at planlægge hvad der skal ske med slægtsmaterialet kunne være et af de nye tiltag.
Udsæt det ikke! Det er yderst vigtigt at beslutte hvor materialet skal afleveres, mens du selv er i fuld vigør. En dag kan du måske ikke selv tage stilling.
Slægtsforskere har mange typer materialer: Noter skrevet i hånden på løse ark eller i hæfter - originale dokumenter og fotos - elektroniske filer gemt på harddisken eller cd'er - trykte bøger eller boglignende former - hjemmesider med store samlinger slægtshistorie - samt en masse forskellige typer derimellem.
Dertil kommer, at indholdet strækker sig fra anetavler og andre eksakte slægtsdata over fyldige biografier til hele lokalhistoriske værker. Afskrifter af kilder og indsamling af artikler og litteratur i øvrigt.
En skat som ikke må gå tabt. Alle de timer der er brugt på at samle materialet og bearbejde oplysningerne kan komme andre til gode. Vore efterkommere kan bruge vores forskning til at finde deres rødder i historien.
Det lyder alt sammen meget godt, vil nogen sige, - og hvor skal materialet så afleveres? Der kan være flere muligheder.
Min personlige mening: Slægtsmateriale skal helst afleveres til flere personer og/eller arkiver. Eksempelvis til andre slægtsforskere i eller uden for familien, til lokalhistorisk arkiv, til et landsarkiv eller museum. Der findes også muligheder på nettet, blandt andet tager DIS-Danmark imod materiale. Vær dog opmærksom på, at der ikke vil være mange muligheder for at aflevere en hjemmeside med en klausul om, at den skal videreføres. Derimod kan man aflevere indholdet med ønske om, at materialet bliver brugt aktivt. Det er en god idé at formulere sine ønsker på skrift som en slags testamente og give det til sine nærmeste. Det kan være svært at give halvfærdigt materiale fra sig. En løsning kan være at give klare oplysninger om, hvor materialet findes.
En lille skræk-beretning om slægtsdokumenters skæbne: En familiefar var død sidst i 70'erne, og enken skulle flytte til en mindre lejlighed. Manden havde været interesseret i slægt og i at bevare gamle dokumenter. Konen delte ikke denne interesse, og ved oprydningen i forbindelse med flytningen var hun desuden i en slags chok-tilstand over at have mistet sin ægtefælle. Da datteren frembragte en stor brun mappe fra faderens skrivebord og spurgte, hvad det var, svarede moderen: Det er sikkert ikke noget, smid det bare ud. - Datteren bad om at måtte tage det med hjem for at kigge mappen igennem, før det blev kasseret. - Mappen viste sig at indeholde skudsmålsbøger, skøder, attester, arveafkald og flere andre personlige ting fra faderens familie, noget som hverken moderen eller de voksne børn kendte til. Hvilken gru his dette materiale var gået tabt. Datteren overtog materialet, og det gav stødet til, at hun gik i gang med sægtsforskning.
Med dette lille hip ønskes alle slægtsforskere fortsat god forskning - men husk nu at aflevere det materiale.
---
August måned skal selvfølgelig heller ikke mangle nogle IT-tips:
Med tanke på ovenstående: USB-nøgler er gode, billige og sikre. Hvis man vil være meget sikker, overfører man kopi til 2 forskellige USB-nøgler, og man gemmer dem forskellige steder.
En anden sikker mulighed er at benytte serverplads på nettet. Hvis man har en hjemmeside, kan man f.eks. lægge noget materiale skjult og andet tilgængeligt. Andre muligheder er forskellige udbyderes tilbud om et antal GigaBytes på en server.
Det kan engang imellem være en god ide at kopiere en hel hjemmeside til nøjere studium. Hvis man vil udskrive den, opdager man oftest, at indholdet bliver spredt over en bunke papir, og det hele ser rodet ud. En løsning på problemet kan være at konvertere hjemmesiden til en PDF-fil, som derefter kan udskrives. Konverteringen foregår sådan: Hjemmesiden åbnes på nettet. Kopier hjemmesidens adresse ved at højreklikke på den i sidens top og vælg kopier. -Klik nu ind på denne konverteringsadresse. Højreklik i feltet: Url og vælg Sæt ind. Klik på Convert to PDF. Nu kan siden udskrives som PDF-fil.
Scanner: Hvis ønsket er en scanner, der er lille og let at transportere og ikke nødvendigvis skal indeholde printer og kopimaskine, har f.eks. Canon lavet en lille scanner, der ikke fylder meget mere end en pakke A4-kopipapir. Genvejstaster gør det muligt f.eks. at scanne direkte til PDF-fil. Scanneren kan foruden papirfotos klare negativer og dias. Den skal kun tilsluttes computeren via USB-porten og har ikke brug for yderligere strøm. Canon LiDe 700F koster 795 kroner.
En sjov søgemulighed på Google: Det er muligt at søge efter bestemte farver. Hvis man f.eks vil søge et bilmærke i en bestemt farve: Skriv f.eks. mini cooper i Googles søgefelt - billeder. Markér farven Rød i linjen lige under søgefeltet. Nu vises en masse røde biler af det kendte mærke. Måske ikke særligt anvendeligt i slægstforskning, men fint til andre interesser.
Ryd op i rodet. Hvis din computer efterhånden ligner en teenagers skrivebord i eksamenstiden, er det en god idé at få ryddet op: Filer i mapper med gode, indholdsrige navne. - Fjern glemte programmer, det giver plads og ofte højere hastighed. - Fjern midlertidige filer - Ryd op i ikonerne på skrivebordet.
Nogle mennesker undgår SPAM-mails ved at have flere mail-adresser. En af dem bruges kun ved de lejligheder, hvor man opfordres eller tvinges til at give sin mail-adresse til et firma f.eks. i forbindelse med nethandel. Dermed beskyttes den private mailadresse mod uønskede henvendelser.
Har du problemer med at få nogle af de her anviste råd til at virke, må du gerne kontakte mig: webmaster@viborgslaegt.dk
God fornøjelse!
---
Nyhedsbrev, juni-juli 2009:
Netop her i juni måned har hjemmesiden 1 års fødselsdag. I løbet af det første år er den vokset og har udviklet sig. Den er blevet godt modtaget, så det er en fornøjelse at arbejde med en stadig forbedring af indholdet. Tak for alle de pæne ord, gode ideer og spørgsmål. De forskellige kommentarer koncentrerer sig især om 2 afsnit på hjemmesiden: Nyhedsbrevene og linkssamlingen. Forslag fra medlemmerne om emner til nyhedsbrevet modtages stadig gerne, - lige nu venter 2 gode forslag...
Temaet i sommernyhedsbrevet er: At rejse. H C Andersen sagde: "At rejse er at leve", og nutildags er vi indstillet på at kunne rejse nemt, hurtigt og bekvemt til de fjerneste steder, - ikke helt på samme måde som H C Andersen.
Poul Møllers "Farvel min velsignede fødeby" er skrevet forud for en Kina-rejse i 1819-21, - hvilken rejse det må have været!
Vore forfædre rejste også, men hvorhen, hvorfor og hvordan? Der er tale om mange slags rejser, som vi slægtsforskere kan være interesserede i: Opdagelsesrejser og dannelsesrejser muligvis kun i begrænset omfang. Men udlængsel, flugt fra en fattig hjemegn, flugt fra overbefolkning, fattigdom og mangel på arbejde, flugt fra militærtjeneste og på grund af krige og grænsedragninger, - dem kender vi vist eksempler på i alle slægter, og de kan volde problemer for slægtsforskeren.
Det er et helt uoverskueligt stort område at begive sig ind på i et kort nyhedsbrev, så hvis nogle af jer medlemmer har forslag til tilføjelser, vil de blive modtaget med stor tak.
De fleste danskere må på en eller anden måde have slægtninge, der er udvandret eller indvandret. For de slægtsforskere der har aner i udlandet, er det helt nødvendigt at gøre så meget som muligt af arbejdet hjemme, og derefter kan man muligvis rejse til de steder, hvor slægten har levet. Her er oplistet nogle hjemmesider, der især beskæftiger sig med slægtsforskning i udlandet og udvandring.
| Database med 10 millioner immigranter, der kom til USA i perioden fra 1830 til 1892, hvor Ellis Island åbnede. |
|
| En dansk artikel om udvandrere. |
|
| Links til udvandrerlister og udvandrerarkiver i andre lande. |
|
| Udvandrerlister fra Vejle 1879-1887. |
|
| Bibliotekernes Netguide om udvandring. |
|
| Web-reolen er en hjemmeside med en del links om slægtsforskning i udlandet. |
|
| Mange links til slægtsforskning i udlandet. |
|
|
Indvandringen fra Sverige havde flere årsager. For nogles vedkommende var det rejsen til Amerika, der aldrig blev til noget. For andre lokkede arbejdet med anlægsarbejdet ved jernbanerne eller andet arbejde i Danmark. Der er efterhånden en del slægtsforskere, der har lagt deres forskning på nettet, så det kan være en idé at søge på person- og stednavne i Google. Her er desuden nogle links: |
|
|
Her er der mulighed for at søge i oplysninger i kirkebøgerne (fødsels-, vielses- og dødsbøger) for Skåne, Halland og Blekinge. |
|
|
To andre muligheder ved forskning i Sverige: 1 2 |
|
|
Svenske emigrations- og arbejdsrejser |
|
|
SVAR er Det svenske Riksarkiv. Arkivet udbygges hele tiden. Et årsabonnement koster 1000 kr, mens 3 timers forskning koster 50 kr. |
|
|
Digitalarkivet er det norske "Statens Arkiver". Norge har også: DIS-Norge |
|
|
Finland.Det finske slægtsforkningsselskab. Projekt HISKI går ud på at digitalisere de historiske finske kirkebøger. De er indtastet og søgbare. Der er også links til de oprindelige scanninger, så man kan kontrollere kilden. |
|
|
Slægtsforskning på Færøerne: En PDF-fil |
|
|
Slægtsforskning i England: Der er flere muligheder, en del af materialet skal der betales for, andet er frit. Den officielle slægtsside Links og anvisninger til dele af Storbritanniens kilder Britisk Dataarkiv, hvorfra man kan bestille materiale UK-Genweb Genealogilinks |
|
|
Slægtsforskning i Tyskland: Genealoginet En side hos DIS-Danmark Mange links Vimu Gedbas Wiki-TYskland |
|
|
Slægtsforskning i Polen: Polske rødder |
|
|
Slægtsforskning i Canada |
|
|
Slægtsforskning i Dansk Vestindien |
|
Mange af de danskere der udvandrede, vendte aldrig tilbage, men de der gjorde, har i høj grad efterladt sig spor i form af erindringer fra besøg, avisartikler og billeder, som slægtsforskere kan være heldige at finde. Johannes V Jensen skrev "Hvor smiler fager den danske kyst" ved et besøg af dansk-amerikanere i juli 1925. Digtet slutter sådan: "Hver gang du genser det gamle land, skal sande, her blev dit hjerte bundet. Thi dybe minder og gammel agt, og milde kvinder - hvor har de magt!"
--- Andre nyheder ---
Bladet "Komputer for Alle" har i sit nyeste nummer (9/2009), en artikel om slægtsforskning. Ganske fin til at give appetit på slægtsforskning. Desuden er der nogle gode tips, som kan være til glæde for en stor kreds og derfor gengives her:
Baggrundsbilledet på skrivebordet bruger hukommelse. Ved at fjerne det, får man hukommelse til andre opgaver i computeren. Det gøres sådan: (XP) Højreklik på skrivebordet og vælg Egenskaber. Åbn fanen Skrivebord og marker Ingen i listen Baggrund. Klik på OK. (Vista): Højreklik på skrivebordet og vælg Personlige indstillinger. Klik på Skrivebordsbaggrund. Vælg Dækkende farver ud for Placering, og markér en farve. Afslut med OK. - Hvis man senere ønsker at gå tilbage og vælge et billede, er det let at ændre.
Gem en hjemmeside. De fleste kender problemet med en hjemmeside, man gerne vil besøge igen, og så er den væk. I iInternet Explorer kan man gemme en hel hjemmeside: Åbn menuen Side og vælg Gem som..
Tastegenveje: ALT+Home åbner din startside. CTRL+P udskriver hjemmesiden.
Blokering af pop op-vinduer: Nogle hjemmesider åbner nye vinduer med reklamer. Man kan blive fri for dem sådan: På hjemmesiden åbnes menuen Funktioner, vælg Blokering af pop op-vinduer og markér Slå blokering af pop op-vinduer til. På samme måde kan de igen slås til, hvis man ønsker det.
Personlige skrifttyper: XP og Vista har indbygget et program til at designe skrifttyper. XP: Åbn startmenuen og klik på Kør. Skriv eudcedit i feltet og klik på OK. Vista: Åbn startmenuen, skriv eudcedit i søgefeltet og afslut med Enter-tasten. - Derefter kan man tegne sine egne skrifttegn.
Fortryd din sidste handling: Ved at taste CTRL+Z kan du altid (i alle programmer) fortryde din sidste handling. En fantastisk hjælp i mange situationer. Men du må ikke have gemt umiddelbart før.
God fornøjelse og god sommer.
Karen Straarup
---
Nyhedsbrev, maj 2009:
Kom maj, du søde, milde....
Temaet for maj måneds nyhedsbrev er "Den digitale værktøjskasse" med fokus på de gratis muligheder for hjælp ved computeren. Der er et utal af tilbud, så med fare for at begive sig ud på dybt vand og ramme ved siden af, får I her et par tips. Det må så være op til den enkelte at søge videre selv. Men hvis du selv har nyttige tips til fælles glæde, er du meget velkommen til at sende en mail til webmaster.
Slægtsforskningsprogrammer: Der er efterhånden mange gratis programmer at vælge imellem. Her skal ikke gøres et forsøg på at vurdere programmernes kvalitet, for hver enkelt slægtsforsker må afgøre, hvordan hans/hendes program skal være. Men prøv f.eks. i Google's søgefelt at skrive: gratis programmer slægtsforskning. Der er et væld af muligheder, og de nyere programmer giver især mange muligheder for indsætning af billeder og videoklip. Det er værd at undersøge, hvilke programmer der udskriver en slægtsbog, hvis det er det man ønsker. Hvis man derimod hellere vil have sin bog i eget design i et tekstbehandlingsprogram, er denne funktion unødvendig i slægtsprogrammet. Brugervenlighed, layout og mulighed for at benytte andre programmer sammen med slægtsprogrammet er efter min mening vigtige at vurdere, men prøv selv....
Billedbehandling: Slægtsforskere benytter mange billeder fra vidt forskellige kilder. Det giver slægtsforskningen meget liv at kunne benytte indscannede dokumenter. Der findes store, dyre og avancerede fotoprogrammer. De er gode, men rummer som regel mange flere finesser, end man skal bruge. Derfor er der også kommet et ret stort marked af gratis billedbehandlingsprogrammer, som er ganske udmærkede til de flestes brug. Prøv f.eks. at se omtalen af GIMP2. Et andet program, der får stor ros, er PhotoFiltre 6.3.2. Det kan downloades her. Men i øvrigt kan det anbefales også her at søge i Google og se nogle af de mange muligheder.
En gennemgang af fotobehandling findes f.eks. hos DIS-Danmark, lavet af Morten Hovedskov Nielsen. (Noter fra et foredrag). Se den her: Fotobehandling
Scanning og tekstgenkendelse: Når man køber en printer, får man oftest en scanner med i købet. Scanneren er fantastisk til at gøre slægtsmappen levende med fotos og dokumenter, man scanner ind. Ofte bliver de gamle fotos bedre i den indscannede udgave. Men scanneren kan også bruges til at gøre de gamle maskinskrevne sider digitale. Det kræver et program til tekstgenkendelse, OCR. Det betyder, at man kan indscanne en tekst og derefter køre OCR/tekstgenkendelse på den, og nu har man teksten inde i sit tekstbehandlingsprogram. Hvis du har Microsoft Office-pakken, har du også programmet "Microsoft Office Document Imaging". Det bliver ikke altid installeret automatisk, men findes i pakken. Det kan genkende dansk tekst. På cd'en der fulgte med scanneren/printeren/kopimaskinen findes der muligvis også et OCR-program. Ellers kan du prøve at undersøge de mange OCR-programmer, der findes. Læs f.eks. også denne artikel om at bruge kameraet som OCR-læser. Du kan også se Erik Bachmanns artikel om digital billedlagring, og IT-Borger om scanner og OCR. - Vær opmærksom på rettighederne til tekster og billeder!
Digital danmarkshistorie er på nettet fra torsdag den 14. maj, kl. 13.00. Forskere ved Århus Universitet åbner en ny hjemmeside om Danmarks historie. Portalen har 3 hovedindgange: Perioder - Leksikon og kilder - Tidslinje. Når siden har været på nettet en tid, vil den muligvis her på hjemmesiden erstatte de andre "små" historiske sider under links.
At udgive sin slægtsbog: Ved foredragsaftenen i viborg i april, fortalte Bent Reese-Petersen om at udgive en slægtsbog på forlaget BoD (Books On Demand). Se nærmere i Idéboks. Forlaget kan tilbyde mange forskellige niveauer af service. En mulighed, der kan overvejes i sammenligning med de hjemmeprintede og -samlede slægtsbøger.
Vil du udskifte nogle af ikonerne på skrivebordet? Der ligger en del ikoner i computeren, som du kan vælge. Du kan også få et lille program, så du selv kan designe dine ikoner. Sådan skiftes ikon: Højreklik på ikonet på skrivebordet. - Vælg egenskaber. - Vælg skift ikon. - Udpeg det ønskede ikon. - Klik på anvend.
God fornøjelse!
Karen Straarup
------------------
Nyhedsbrev, april 2009:
Vi er gået over til sommertid, og selv om vi ønsker lune dage i haven, er slægtsforskere vel stadig på "arbejde" med at finde kød til slægtens historie?
---
Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger indbyder nu slægtsforskere til Slægtshistorisk Weekend på Nørgaards Højskole i Bjerringbro.
18.-20. september 2009. Temaet er ”På rejse med vore aner”
Tilmelding ses på hjemmesiden, og der fordeles pladser efter "Første-til-mølle-princippet". Klik her for at se program og tilmelding:
http://www.ssf.dk/tema2009.htm
---
Temaet for nyhedsbrevet i april er: Vejledninger og tips til kilder og materiale på nettet.
Vejledninger:
Hjemmesiden vil fremover indeholde vejledninger til nogle af de hjemmesider, der har søgefunktioner, der er aktuelle for slægtsforskere, og hvor denne søgning kan drille lidt.
De fleste internetbrugere har prøvet at bruge lang tid, inden de får resultater af søgning på ens ide. Specielt kan det være irriterende, hvis "nogen" har fortalt, at det er ganske nemt…
Vejledningerne kan udskrives og bruges, mens man foretager søgningen.
Vejledningerne er anbragt ved linket til hjemmesiden, men kan indtil videre også ses herfra.
I første omgang er der vejledning til:
Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside
OIS
Mormonernes database, Family Search
Rootsweb
Ellis Island
---
Tips:
PDF-filer. Det sker, at man gerne vil kopiere en PDF-fil man har åbnet og omdanne den til en tekstfil, og hvordan er det nu man gør? Her er en vejledning: Du kan printe den ud her fra siden ved at markere den og udskrive markeringen.
Kopiér tekst og billeder fra PDF
Det kan gøres uden brug af ADOBE ACROBAT, som er et betalingsprogram.
- Kopiere hele teksten:
Åbn PDF-filen i Acrobat Reader.
Vælg Rediger
Vælg Kopier til udklipsholder
Herefter kan du sætte hele dokumentet ind i f.eks. Word. Det gør du ved at åbne et dokument i Word, højreklikke og vælge Sæt ind.
- Kopiere dele af teksten:
Åbn PDF-filen i Acrobat Reader.
Vælg Værktøjer – Standard – Marker tekst.
Du markerer nu den del af teksten, du ønsker at kopiere.
Vælg herefter Rediger – Kopier.
Herefter kan du sætte teksten ind i f.eks. Word. Det gør du ved at åbne et dokument i Word, højreklikke og vælge Sæt ind.
- Kopiere billeder.
Åbn PDF-filen i Acrobat Reader.
Vælg Værktøjer – Standard – Marker billede.
Klik herefter på det billede, du ønsker at kopiere.
Vælg Rediger – Kopier.
Herefter går du ind i dit tekstprogram, f.eks. Word og højreklikker og vælger Sæt ind.
I Acrobat Reader må man kopiere et billede ad gangen. Har man derimod programmet Adobe Acrobat kan man eksportere alle billeder på én gang.
---
Bruger du lokal- og byhistoriske arkiver i din slægtsforskning?
Hvis svaret er nej, er det en god idé at undersøge de aktuelle muligheder.
Mange lokal- og byhistoriske arkiver har lagt store mængder af materialer på nettet til frit brug. Det er f.eks billeder, avisartikler, erhvervshistorie, gaders og bygningers historie, enkelte personers historie i form af breve, nekrologer og meget, meget andet.
Men hvordan finder man arkiverne?
Prøv at skrive landsbyens navn + lokalarkiv i Googles søgefelt.
Eksempel: Søgning på "lokalarkiv Fjends" giver blandt andet: Æ Fjandboarkiv i Stoholm (I alt er der 1050 hits).
På samme måde skrives byens navn + byhistorisk arkiv. Byens arkiv vil næsten helt sikkert dukke op.
Lokalhistorisk netværk kan måske også være en hjælp. Ikke alle byhistoriske arkivers hjemmesider er lige gode, men de fleste er fyldt med gode materialer for slægtsforskeren. Et lille udpluk:
Vejle Stadsarkiv
Lokalhistorie i Århus
Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Randers Lokalhistoriske Arkiv
Silkeborg Lokalhistoriske Arkiv
---
Søgning i Google:
Google er verdens største søgemaskine. Det gør den vældig god og uhyre populær, men det kan også give problemer at indkredse søgningen. Det følgende skal forsøge at vise nogle metoder til anvendelse af Google for slægtsforskere.
Hvis man skriver Hans Hansen i søgefeltet, giver det 312000 resultater på danske sider. Det er jo værre end nålen i høstakken at finde netop min Hans Hansen. Hedder tipoldefaderen Peder Baadsgaard, er det kun lidt bedre, der kommer 22800 resultater. Stadig helt ubrugeligt.
Hvis man nu ved, at Peder Baadsgaard var fra Grønning i Salling, skriver man Peder Baadsgaard Grønning. Nu viser der sig 359 resultater, men det væsentlige er, at de 2 første resultater netop fører frem til den slægtsbog om Baadsgaard, hvor han er omtalt.
Google hjælper selv sine besøgende med en vejledning i søgning: Hjælp til søgning http://www.google.dk/intl/da/help/refinesearch.html
Her vises ganske glimrende, hvordan man anvender forskellige tegn til begrænsning og udvælgelse.
Derudover kan slægtsforskere have brug for en funktion med tidsintervaller. Hvis vi skal vide noget om en person, der levede for 200 år siden, er den vigtig. Prøv f.eks. at skrive "Peder Baadsgaard" 1800..1875. Nu kommer der kun 6 resultater, og de hører alle til den nævnte slægt Baadsgaard. Anførelsestegnene betyder, at der kun søges på personer der har begge navne.
Et andet tip, der er godt at kende, er Googles ordmaskeringer. Når man bruger * betyder det at der skulle stå et vilkårligt ord.
For at vende tilbage til Hans Hansen fra begyndelsen af afsnittet, kan man prøve at indkredse emnet ved at skrive lidt mere om ham: "Hans Hansen" 1700..1800 Anine Asferg. Der kommer 12 resultater, hvoraf de 5 må anses for interessante i søgningen efter Hans Hansen fra Asferg, gift med Anine i 1700-1800. Nogle af resultaterne er private hjemmesider, som man ellers ville have svært ved at finde.
Kun fantasien sætter grænser, og der kan skrives op til 32 ord i en søgestreng, så man kan lave mange afgrænsede søgninger på én gang.
---
Nem lille søgning:
Når du finder en side på nettet med en lang navneliste, kan du lade søgefunktionen gøre arbejdet med at finde frem til en person.
I den føromtalte søgning efter Hans Hansen og Anine, dukker en aneliste fra Brother's Keeper op. Se den her http://www.kama.dk/ane/madsenfamilynavneliste.pdf
En søgning efter Anine er nu let: Klik på Rediger og derefter på Søg. Skriv Anine i søgefeltet og søg. Der kommer nu adskillige personer ved navn Anine, og det er let at vælge den, man ønsker.
---
Gyldendals store encyklopædi er nu lagt på nettet. Ærgerligt for alle dem, der har købt det store værk, men med sine mere end 160.000 artikler må værket blive en stærk konkurrent til det meget benyttede Wikipedia. Se det her og på linkssiderne.
---
Kontakt webmaster, hvis der er noget i forklaringerne der virker uforståeligt, eller der er en anden vejledning du kunne tænke dig.
– God fornøjelse. Karen Straarup.
-------------------------------------------------
Nyhedsbrev, marts 2009:
Har du af og til brug for at oversætte tekster til andre sprog, kan Google's oversættelse måske hjælpe dig. Du kan se det her og prøve, hvordan det fungerer. Oversættelse.
---
Nu er linkssamlingen omorganiseret. Resultatet skulle gerne være, at de forskellige kategorier af links er lettere at overskue. Du vælger først kategori og får derefter de links der er tilknyttet denne kategori. Det er altså ikke mere nødvendigt at kigge hele rækken igennem. Alle de tidligere links er der, og der er kommet nogle nye til. Blandt andet de berømte Nygaards sedler. Jeg modtager også gerne forslag til links, der ønskes med.
---
Der er kommet en efterlysning til hjemmesiden fra en norsk slægtsforsker. Er der nogen der kan hjælpe? Skriv til webmaster. Efterlysningen gælder: Jacob Schøning, født 1490, død 17.06.1549, biskop/mester i Viborg, kanik i Viborg (1518) og rektor ved Domskolen. Præst i Skt. Hans Kirke (1525), domprovst i Viborg (15376-37) og biskop fra 1537. Han var gift med Walborg NN, født?, død 15.08.1549.
---
Der kommer mange positive tilbagemeldinger til hjemmesiden. Tak for dem. Du kan også være med til at gøre hjemmesiden bedre ved at sende forslag og ideer til webmaster og ikke mindst ved at melde dig til på medlemssiderne. Selv om din slægtsforskning for tiden ligger "i dvale", kan det være en god idé at være med, der er allerede kommet en del respons til medlemmer på siden. Det er vigtigt at nævne navne på personer, sogne, gårde, institutioner, som du forsker med. Så finder de store søgemaskiner hurtigt frem til din side.
---
Foredraget den 26. februar om epidemierne kolera og polio kunne give anledning til en lille opsummering af epidemiske og smitsomme sygdomme i det hele taget. Som slægtsforskere støder vi på navnene i blandt andet kirkebøgerne, og mange af sygdommene kender vi heldigvis ikke så meget til mere.
----------------------------------------------------------
Nyhedsbrev, februar 2009:
Generalforsamling torsdag, den 5. februar kl. 19.30.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, derfor er det også foreningens vigtigste møde, der afholdes denne aften. Der kan alle medlemmer komme og få deres mening frem. Ønsker man ændringer i foreningens daglige drift, ja så må man komme frem med det her, og er man ikke tilfreds med den siddende bestyrelse, så kan man reelt få den totalt skiftet ud i løbet af to generalforsamlinger. Bedre kan det da ikke være, men det har der nu aldrig været optræk til her i foreningen. Nye emner til foredrag er altid velkomne, og det sker da også ind imellem, at vi får nogle forslag ved vore møder, bliv endelig ved med det. (Holger Helbo, formand)
Foreningens vedtægter.
Kort referat af generalforsamlingen: Ca. 40 medlemmer var mødt op til foreningens generalforsamling. Dagsorden var som sædvanlig udsendt sammen med bladet Slægten.
Formanden, Holger Helbo omtalte i sin beretning årets positive aktiviteter: 8 velbesøgte foredrag, en vellykket udflugt og foreningens hjemmeside. Problemer med Landsarkivet i forbindelse med betaling for arkivaftenen i 2008 medfører, at der ikke arrangeres arkivaften i 2009. Kassereren, Gerhardt Hørdum fremlagde derefter regnskab og budget. Foreningen har en solid økonomi. Derfor blev der også foreslået uændret kontingent: 200 kr pr husstand. - Hverken beretning eller økonomi gav anledning til debat i forsamlingen.
Valg til bestyrelsen: Grete Pedersen (genvalg), Tove Krog (genvalg), Lene Majlandt (nyvalg/tidligere suppleant). Suppleant: Karen Straarup. Revisor: Ove Kristensen (genvalg). - Formanden takkede kasserer, Gerhardt Hørdum, der ikke ønskede genvalg, for veludført arbejde og godt samarbejde.
Konstituering: Holger Helbo, formand. - Anton Blaabjerg, næstformand. - Grete Pedersen, kasserer. - Tove Krog, sekretær. - Lene Majlandt, PR.
---
Som medlem kan du få din anetavle lagt på hjemmesiden. Som eksempel kan du se Anton Blaabjergs anetavle her. Hvis du vil have offentliggjort din anetavle, skal du gøre følgende: Send en anetavle som vedhæftet fil til webmaster. Du skal endvidere være opmærksom på, at nulevende personers navne ikke må offentliggøres på nettet uden at de har givet tilladelse. Efterfølgende kan du til enhver tid sende ændringer og rettelser eller bede om at få anetavlen fjernet igen. Filen vil blive indsat som en underside til medlemssiderne. Hvis du selv har en hjemmeside er det stadig den mest praktiske mulighed af hensyn til ændringer, efterhånden som forskningen skrider frem.
-----------------------------------------------------------------------------------
Nyhedsbrev, januar 2009:
Godt nytår til alle foreningens medlemmer! Forhåbentlig giver året anledning til mange gode slægtsforskeraktiviteter. Hjemmesiden har nu eksisteret i ½ år, og der har været mange positive reaktioner vedrørende sidens indhold. Tak for alle bemærkninger, og velkommen i 2009 - gerne med forslag og ideer til emner, I savner behandlet.
---
Har du haft problemer med girokortet til foreningens kontingent? Læs kassererens vejledning her:
Til de medlemmer, der har modtaget aflange girokort.
Vore almindelige girokort var sluppet op, så derfor var der enkelte af vore medlemmer, der har modtaget de gammeldags girokort, de aflange.
Det har vist sig at være visse problemer med disse kort. Enkelte posthuse mener ikke at kende sådanne kort og har derfor afslået at modtage dem og de af jer, der vil bruge netbank, mangler noget for at kunne overføre pengene.
For begge holds vedkommende kan man bruge
registreringsnummer 1551, kontonummer 7288778
enten via netbank eller i jeres lokale bank.
---
Januar-udsalg i foreningens kramkiste, se tilbuddene her.
---
Linkssamlingen vokser... Det betyder, at det kan blive nødvendigt at fordele linkssamlingen over flere sider for at gøre den mere overskuelig.
---
Nytåret giver som regel anledning til at iværksætte nye initiativer. - Det nye initiativ her på siden vil være "Nyhedsbrevet" som kommer i begyndelsen af hver måned. I januar markeres den nye begyndelse ved at sætte fokus på: Barsel, dåb, kristentøj... Det er store emner, så det er ikke så mærkeligt, at de fylder en hel del på nettet. I første omgang er der specielt fokus på kristentøjet. I mange museer har man disse gamle, skrøbelige ting gemt, så de ikke er tilgængelige for almindelige besøgende. Derfor er det ekstra fint, at nogle har været så venlige at lægge billeder og artikler ud på nettet. Nedenfor ses en række links og henvisninger. Nogle af dem vil muligvis senere flytte over i links-samlingen. Der kan også komme tilføjelser hen ad vejen. Kig ind og giv gerne en melding, hvis jeg har overset et vigtigt link.
En beretning om barsel fra www.historie-sydfyn.dk
Jordemoderen (Gjordemoderen) fiskede børnene af af Skadebrønden, en offentlig brønd nedenfor Klokkerbakke. Nu er der posttræ i den.
Dagen efter fødslen holdtes kvindegilde. De skulle ønske til lykke og trakteres, som oftest blev det med skåret smørrebrød og varmt øl. Pigen måtte ud og bede konerne sammen. Ved den lejlighed havde hun en kæp i hånden. Den skulle hun se at få stukket til side hos en yngre kone blandt de indbudne, denne skulle så være den næste, der kom til at gøre kvindegilde. Pigen lod, som hun glemte kæppen, når hun gik, eller hun satte den uset fra sig. Men man passede på, spurgte hende ud, hvem der endnu skulle bedes for at erfare, om man måske var blandt de sidste, og fulgte hende høflig til dørs for at hindre, at hun anbragte den. Opdagede man, at hun havde ladet den blive, kastedes den snarest mulig efter hende. Skikken er brugt endnu sidst i 60'erne i egnen omkring Sæby-Gershøj.
Barselmad kom konerne med senere. Den kunne bestå i grød, æggesøbe, hønsekødsuppe eller lammesuppe med bagte boller.
På dåbsdagen skulle faderen bære barnet ud på vognen, det overholdtes langt op i tiden. Den dag havde man en pattekone. Det var en husmands- eller gårdmandskone, der kunne give barnet bryst på vejen til og fra kirke og henne i kirken. Det måtte moderen ikke selv gøre. I Kyndby bar pattekonen barnet til kirken; ellers kørte hun med det. Når de kom hjem fra kirke, var hendes hverv endt. Den skik holdt sig i hvert fald til 70'erne, er måske endda brugt senere.
Præstekonen havde to sæt dåbstøj (kristentøj), hvoraf det ene var sølvbroderet og med rødt silkefoer. De blev udlånte til barnedåb, men præstekonen så sine folk an. Var der et sted, hvor folkene var malpropre, fik de kun det ringere sæt til låns. Barnet skulle sove med kristentøjet på, når det kom hjem fra kirke, og ved den lejlighed var de mindre søskende i regelen ivrige efter at få lov at vugge.
Ved dåben skulle barnet have arvesølvet på sig. Det var for det meste en større eller mindre sølvmønt, der blev gemt og overgivet til barnet, når det blev ældre. En ung pige holdt huen, sommetider gjorde pattekonen det. Det rettede sig noget efter følgets størrelse. En ung pige måtte aldrig den første gang stå med en pige.
Efter dåben gik gudmoderen fulgt af fadderne op og ofrede, som det brugtes endnu, altid med solen. Gudmoderen bliver stående med barnet på armen, til de alle er færdige med at ofre.
Bøger:
| Historien om barnedåben, af Birgit Kaiser, Gads Forlag, 1995. |
| Dåbstøj – Kristenklæder. Historien om dåben, barnesynet og tekstilerne, af Anni Bloch, Poul Kristensens forlag, 2006. |
| Kongelig dåb, af Lone Hindø og Else Boelskifte, forlaget Hovedland, 2007. S. 133-140 findes en beskrivelse af dåbsdragten: Fra pose til kjole. |
| Kristentøj i "Den Gamle By". Den Gamle By's Årbog 1927. |
Tilbage til forsiden
.jpg&imgrefurl=http://www.aros.dk/page.asp%3Fobjectid%3D559%26zcs%3D3&usg=__BnFpRyoRZeQ-YHpoJJpKvhh9ltk=&h=737&w=751&sz=100&hl=da&start=1&um=1&tbnid=INJgj_k9OquCyM:&tbnh=138&tbnw=141&prev=/images%3Fq%3Ddalsgaard%26hl%3Dda%26rlz%3D1T4SUNA_enDK314DK211%26sa%3DN%26um%3D1){kind=link}
