Bilag til: Arkivar Jørgen Mikkelsens foredrag: Pas, politi og personregistrering. 
Uklarheder i bilagets indhold kan skyldes webmasters tolkning, skriv gerne til: webmaster@viborgslaegt.dk

Pas: Pas er et middel at kontrollere og registrere personer og deres bevægelse.
Indtil 1924, hvor vi fik folkeregister, var regler om flytning og registrering ikke altid ens over hele landet, ikke særligt konsekvente, og i hvert fald ikke dækkende hele befolkningen.
For 200-300 år siden kunne man ret frit bevæge sig mellem landsdele og lande. I slutningen af 1700-tallet fandt samfundet det dog nødvendigt med en opstramning af forholdene.

Forskellige former for pas:
Pasjournal/Pasprotokol.
Pasjournal er den officielle betegnelse, pasprotokol er det normale kaldenavn. Søgning i DAISY på pasprotokol giver 229 poster. Søgning på pasjournal giver 122 poster.

1.    Markedspasordning. Pas til folk der havde tilladelse til at handle på markeder. Ordningen blev indført i 1775 og gjaldt til 1882, men som det ses nedenfor, findes kilderne fra forskellige perioder. Paspligten omfattede håndværkere og handlende. Passene blev udstedt hos de hjemlige politimyndigheder og skulle forevises ved ankomst, - føres til protokol, og der skulle noteres, hvornår man forlod stedet. I passet blev oplyst, hvad og hvor meget der kunne handles med. Ordningen medførte, at der er kilder i form af markedslister og markedsprotokoller. Passene kan være at finde i Byfogedarkivet, markedspasprotokollerne kan ligge forskellige steder.
I Viborg Byfoged på Landsarkivet ligger der pasprotokoller for 1817-1905, i alt 18 enheder.
I Vejle Byfoged ligger der pasprotokoller for 1782-1934. I Randers Byfoged for 1820-1919.

Se f.eks. en side fra en pasjournal 1868-1881 i Hammerum Herreds Arkiv, B79-439 her.

    (Læs også mere i Den Store Danske).  

2.    Rejsepas: Fra 1815 havde retsbetjentene pligt til at føre protokoller over udstedte pas til folk, der rejste mellem landsdelene. Kravet om indenlandske pas blev ophævet i 1862. Der kunne være tale om ret korte rejser, f.eks. fra Randers til Viborg.

3.    Vandrebøger for håndværkere. Vandrebogen skulle håndværkere medbringe, når de var "på valsen". Den skulle vises til politiet ved ankomst til en by. Den blev indført i 1828 og afskaffet sidst i 1800-tallet.

4.    Skudsmålsbøger var i virkeligheden også en slags registrering.
Indtil 1921 i Danmark var det pålagt tyende at forevise skudsmålsbogen, når de skiftede tjeneste.
I skudsmålsbogen stod oplysninger om fødsel, forældre, dåb, skolegang, konfirmation og derefter påtegninger af arbejdsgivere.
Skudsmålsbøger ligger i mange forskellige arkiver. Da de er personlige dokumenter, ligger de f.eks. også i personarkiver rundt omkring. Nationalmuseets afdeling i Brede har en stor samling af skudsmålsbøger.
En søgning i DAISY på Skudsmålsbog (uden angivelse af navn eller sted) giver 1500 poster.
Læs mere her
Læs om flytninger i Sønderjylland her  

5.    Søpas. En metode til at identificere et skib, med oplysning om ejerforhold, lasten, samt føreren.

Andre kilder vedrørende personregistrering:
Af mindre kendte, men væsentlige arkivalietyper i de retslige arkiver, skal her nævnes:
Tyendeprotokoller, som i perioden 1875-1924 dokumenterer tjenestefolkets flytninger. De kan i visse tilfælde være ført før 1875. Det var sognefogedens pligt at føre protokollen. De findes i retsbetjentearkiverne, f.eks. Byfoged. Men sognefogedarkiverne kan også være udskilt som særlige arkiver i landsarkiverne.
Tyendeprotokoller afløste kirkebøgernes til- og afgangslister:
For købstæderne 1854-1921.
For landdistrikterne 1875-1921.
Ikke ført i København. 
Se f.eks. DDDs indvandrerdatabaser her 

Lægdsruller.
Selv om lægdsruller ikke hørte til foredragets område og kun blev sporadisk nævnt, er de til en væsentlig kilde vedrørende registrering af hele den mandlige del af befolkningen.

Kirkebøger og folketællinger.
Væsentlige kilder, men ikke inden for foredragets område.

---

Andre sager for politimyndighederne:
Faderskabssager - alimentationsprotokol:
Siden 1763 har en udlagt far haft pligt til at betale for at barnet kan blive forsørget, men den udlagte far kunne dog indtil 1919 frasværge sig faderskabet. Denne artikel om uægte børn redegør meget godt for udviklingen.
Reglerne blev ændret flere gange i løbet af 1800-1900-tallet. Love og forordninger kan læses her.
Alimentationsprotokoller benyttes i forbindelse med faderskabssager. I disse protokoller kan der være en mulighed for at følge personer, der var part i sagerne.

---

Fremmede i Danmark - opholdsbog:
Siden 1776 har udlændinge haft mulighed for at søge om dansk statsborgerskab.
I 1875 fik vi en fremmedlov.
Fra 1875- 1926 skulle fremmede i Danmark have en opholdsbog.
DDDs indvandrerdatabase er et godt baggrundsmateriale.
Her kan man også søge efter udviste personer 1875-1919.
Se en opholdsbog som PDF-fil  og læs mere om indfødsretssager her på denne fine EMU-side  

---

De kriminelle:
Med grundloven i 1849 sikredes man som borger at blive stillet for en dommer innden 24 timer (Grundlovsforhør)

Kildetyperne i Politiarkiverne er Anmeldelsesprotokol, Anholdelsesprotokol, Strafferegister, samt alle de kendte vedrørende afsagte domme. 

En søgning i DAISY på anholdelsesprotokol giver 451 poster, de fleste er fra 1900-tallet.
Læs mere om vejen fra arrestprotokol til fængsel her

---

Navneændring.
Navneforandringsprotokollen giver oplysninger om ansøgninger om navneændring. Indtil 1903 skulle der en kongelig bevilling til, det var der ikke mange, der benyttede sig af. Det blev der ændret på med loven, der trådte i kraft i 1904.

Efter 1903 og typisk indtil 1961 ligger navneforandringsprotokollerne i by- og herredsfogedarkiverne.
Interessante artikler ses bag disse links, hvoraf den første giver en grundig redegørelse for navnelove gennem tiden: Navnet er stadig Jensen 
og den anden er en mere alsidig artikel med: Baggrundsmateriale vedr. politiet.

------

Arkivernes bogstavbetegnelser: 
Alle retsbetjentarkiver er delt ind efter den samme skabelon, som følger: Med fed skrift er markeret de i foredraget omtalte.