Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn
Medlemmernes forskerområder:
Gerhardt Hørdum Hedevej 21, Frederiks, 7470 Karup Tlf. 35116342 Mob: 21359837 E-mail: gihordum(a)fibermail.dk (a)=@
Arbejdsområde: |
Jeg arbejder med min slægt og hvad der kan være af nærliggende opgaver. Mine oldeforældre er alle født i Midtjylland og det er det allermeste af min forslægt, med en afstikker til Hørdum i Thy i 1700-tallet og til Ribe i 1600-tallet. I Ribe stammer min familien fra biskop Iver Iversen Hemmet og igennem ham fra Bagge-slægten og Stage-slægten. Erhverv: Næsten alle mine aner har været landmænd. Et par enkelte af dem har været smede, skræddere, skomagere, gartnere, pottemagere ( i Sorring), degne eller præster. Sogne: I Midtjylland er det mest fra følgende sogne i Viborg amt: Hvorslev, Gerning, Gullev, Sahl (Houlbjerg herred), Vejerslev, Torup, Sdr. Vinge, V. Velling, Funder, Hinge, Levring, Løvel, Pederstrup, Skals, Elsborg, Høbjerg, Sejling, Lemming og Serup og fra Skanderborg amt følgende sogne: Dallerup, Skannerup, Sjelle og Sporup. Gårdhistorie m.m: Jeg har samlet en gårdhistorie fra Kistrup i Løvel sogn og en fra Levring, og det jeg har kunnet finde om Funder skole fra 1732 til 1819, samt en hel del om fattiggården i Trust, der eksisterede fra 1876 til 1902. Skolekassebog: I Levring sogn har jeg fundet en skolekassebog, der starter i 1747. Heri omtales en hel del vielser, og da denne bog går længere tilbage end kirkebogen, kan man der være heldig at finde en vielse, som man ellers ikke kunne finde. Skolekassen fungerede også som en slags fattigkasse, så der forekommer en del navne. Jeg har renskrevet navnene frem til 1814 ( i alt 25 sider), så der kan måske være noget at hente for jer, der arbejder med Levring sogn. Senere fandt jeg en anden bog i præstearkivet (C239-50). Dette var præstens bog, hvori han nedskrev, hvornår han havde modtaget penge, og hvornår han havde udbetalt dem til legatmodtagerne. Heri er også noteret modtagernes navne. Denne bog omhandlede tiden fra 1740 til 1836. Disse 18 legatportioner er delt op i 6 hele legater og 12 halve legatportioner. De hele portioner var på 1 mark om ugen, de halve på ½ mark om ugen. Jeg har lavet lister over legatmodtagerne efter legaternes numre. Det er den opdeling, der er i legatbogen, altså den bog, der blev ført af Sødal gods.
Det, der er skrevet med kursiv, er mine bemærkninger. Sidenumrene er fra legatbogen. Jeg har skrevet teksten med nutidigt stavemåde. Jeg har bevaret sproget i den udstrækning, som jeg mener, at det var forståeligt, ellers er det lavet lidt om. Så det er altså ikke en nøjagtig afskrift, men til dels en genfortælling af det skrevne, så tæt på som muligt. De oplysninger, jeg har fra regnskabsbogen er ikke noteret så nøjagtig, for det er meget kortfattet, det jeg fandt i den. Jeg har samlet det på 22 sider på en fil, så der er mulighed for at gå ind og søge på navne. Jeg håber, at der er nogen, der kan have fornøjelse af disse optegnelser. De må benyttes helt frit. |
|